Vi skal bruge penge på dem, der har størst behov

20. august 2018

Det er kun lige begyndt, men de varer ikke længe, før alle os i byrådet og administrationen
sidder dybt begravet i tal og kontonumre for at få budgettet for næste år til at gå op i en
højere enhed.

De kommende budgetforhandlinger er mine første som byrådsmedlem, og jeg har
selvfølgelig ikke glemt, hvad jeg lovede vælgerne sidste år – at jeg vil lægge mine kræfter i
de kampe, der skaffer de bedste forhold for de borgere, der har met brug for en hjælpende
hånd.

Jeg synes, det er utroligt nærigt at spise ældre syge og/eller handicappede medborgere af
med en halv times rengøring hver tredje uge. Selvfølgelig har syge eller handicappede
ældre ikke det samme aktivitetsniveau som yngre raske, så gulvene bliver ikke så
snavsede, men det støver også i hjem, hvor der bor mennesker, der ikke farer så meget
rundt, og støv er en væsentlig bestanddel af nulermænd.

På et vælgermøde forsikrede borgmesteren, at borgere med særlige behov kan visiteres til
mere rengøring. Og det er dejligt, men er det nok? Jeg ved det ikke.

Det siges der skal spares
Jeg har hørt, at kommunen skal spare penge. Det forstår jeg ikke, for der har været råd til
at købe dyre parcelhuse på gode adresser til kommunens gæster, og der er ikke det
fantasifulde projekt, der enten har til hensigt til at servicere eller underholde gæsterne, der
ikke er bundet kommunale kroner i.

Nogle af disse penge kunne måske have været brugt bedre på at hyre nogle ekstra
rengøringsfolk.

Men sket er sket, og et rygte er nået mig. Det handler om, at man vil skære på
rengøringen.

Ikke nok med det. Jeg har også hørt i min øresnegl, at nogle synes, det er en god ide at
skære på klippekort-ordningen. Klippekortet kan bruges til lidt ekstra hjælp, så de ældre
kan få en ledsager med på indkøb eller til en begivenhed efter eget valg.

Jeg er nødt tl at sige, at jeg selvfølgelig ikke kan love noget. Jeg er kun én ud af 19, så jeg
kan meget vel komme i mindretal, hvis et flertal besluttet, at de gerne vil gøre livet lidt
surere for dem, der dårligst kan tåle det. I så fald vl jeg have fært til protokols, at jeg ikke
kan gå ind for flertallets beslutning. På den måe vil det stå prentet til evig tid, at Brian
Mørch fra DF ville noget andet.

Glem ikke Havdrup
Og nu til noget helt andet. I Solrød har boldspillerne fået en kunststofbane, og det er jo
super. Jeg kan godt forstå, at de er glade. Jeg ved godt, at banen er en donaton fra en stor
erhvervsdrivende i kommunen, og de skal have så mange tak for den flotte gave.
Tro nu endelig ikke, at jeg er en af dem, der lever og ånder for millimeterretfærdighed. Det
gør jeg overhovedet ikke, og når der skal købes jule- og fødselsdagsgaver til mine unger,
ser jeg på ønskesedlerne og ikke på, om den ene gave koster en 20’er mere end den
anden. Selvfølgelig får den ene ikke en dyr dukkevogn med hele udstyret og den anden en
æske farvekridt. Der vælges i samme pisklasse, men en tier hist eller en tyver pist – det
gider jeg ikke gå op i.

Hvad jeg vil sige med den genvej er, at boldspillerne i Havdrup også vil blive glade for en
kunststofbane. Selvfølgelig indicerer jeg ikke, at nogen skal have vredet armene om på
ryggen for at forære Havdrup en lignende bane. Slet ikke. Men nu hvor kommunen ikke
behøver at bekymre sig om kunststofbane til Solrød, kunne der måske være lidt luft på et
kontonummer, der kan komme Havdrup til gode.

Brian Mørch
Byrådsmedlem og Folketingskandidat.
Dansk Folkeparti





ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online