Og dette skal være en hjælper til ære, hurra

13. juli 2018

Foreningernes land. Det er noget, vi skal være stolte af


Forleden snakkede jeg med en af mine gode venner, der er noget til års og ret mageligt anlagt, og vi er ved at udvikle en rituel dans, som vi af og til må have danset.
- Altså, jeg fatter ikke, at du gider. Hvad vil du på den galej, spurgte hun med reference til mit politiske arbejde i byrådet. Da jeg var i valgkamp, rullede hun med øjnene og var ved at trille ned af stolen af bare kedsomhed, når jeg forsøgte at underholde med vælgermøder, læserbreve og den slags.
Hun fik selvfølgelig hele automatreaktionen – altså den med at holde stafetten for en stund, at demokrati er en levende størrelse og at vi alle må deltage med det, vi kan.
Min gode ven er nok mageligt anlagt, men hun har været særdeles aktiv i sine yngre år, så hun forstår godt, hvor vigtigt det er at lægge et stykke arbejde i noget, der ikke veksles med penge, hæder eller ære.

Foreningernes land
I højtidelige stunder ranker vi ryggen og får andagt på stemmen, når vi erklærer, at Danmark er foreningernes land. Hvor der er tre danskere samlet, er der en forening med vedtægter, bestyrelse og kontingent.
Det er noget, vi skal være stolte af. Om foreningen er for lystfiskere, modeltogsentusiaster, frimærkesamlere, korsangere, burfugles røgt og pleje eller boldspil, idræt, spejdere eller hvad som helst er lige meget.
Det er noget grundlæggende i vore kultur, og det er noget, vi giver i arv til vores børn. For i mange foreninger handler det netop om at lære næste generation noget værdifuldt.
Om de spiller fodbold, slår med en ketcher eller lurer fluefiskeriets kunst af er ikke vigtigt.
Det vigtige er, at de lærer at samarbejde, lærer nye færdigheder og har det sjovt i processen.

De frivillige ildsjæle
Hver eneste dag undtagen juleaften og nytårsaften er der mennesker, der kommer hjem fra arbejde, kaster lidt føde i halsen og skynder sig afsted. De skal ud og træne fodbolddrenge eller –piger, de skal ned i spejderhytten, hvor næste hyttetur skal forberedes, eller de skal øve med det lokale sangkor.
Nogle skal ud og gå en lille tur med en ældre mand eller dame, der godt kan lide at komme lidt ud men er usikker på benene. Nogle andre skal over og lave god mad sammen med en gruppe ældre, for hjemmelavet mad smager nu bedst, og det er faktisk ret vigtigt, at maden smager godt og er veltillavet, når appetitten ikke er, hvad den har været.

Priser til frivillige
I Solrød er der skabt en ny tradition, nemlig at overrække en pris til frivillige, der gør noget ekstra. Mange har været nomineret, men selvfølgelig er der ikke så mange prismodtagere.
Men hold da op, hvor bliver jeg glad og rørt, når jeg tænker på dem, der har fået prisen.
Jeg lader være med at fremhæve nogen, for det vil ikke være rimeligt. Prismodtagerne er godt valgt, men man skal bestemt ikke forklejne de nominerede, der altså ikke fik en pris. jeg synes, det er en fantastisk ide at lave et festligt arrangement for alle de nominerede, og jeg glæder mig til at være med næste gang.
Og hvad vil jeg så med hele denne smøre? Såmænd bare at fortælle, hvor taknemmelige vi skal være over alle dem, der følger og bærer.

Brian Mørch
Byrådsmedlem og Folketingskandidat
Dansk Folkeparti





ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online