Hollandske KRANENDONK er i vækst og udvider det danske softwareteam i Greve

18. juni 2018

Verdens førende svejserobotfirma KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt. Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

KRANENDONK indkøber og konfigurerer selv industrirobotterne og integrerer dem på store maskiner i Holland. Robotterne styres af et danskudviklet softwaresystem, der bygger på et unikt og komplekst off-line programmeringssystem, der oprindeligt er udviklet til Lindø Værftet i Odense. 

- Vi har gennem de sidste år arbejdet på at vokse, og vi har klaret os godt og fået flere kunder med særlige ønsker. Der er for alvor gået hul på markedet også i Japan. Nu kigger vi også mod Kina, og for at sikre vores fortsatte vækst, er vi nu i gang med at finde to nye softwareudviklere til vores softwareudviklingsteam i Danmark, forklarer adm. direktør og ejer Arie KRANENDONK.


Verdens dygtigste softwareudviklere inden for industrirobotter findes i Danmark
Set udefra vil det være naturligt at flytte softwareudviklingen til hovedkontoret i Holland eller Asien. Men det er det ikke for KRANENDONK. De nøglemedarbejdere, der oprindeligt udviklede systemet, og som stadig arbejder fra kontoret i Danmark, er nemlig helt afgørende for videreudviklingen af det komplekse system, vurderer Arie KRANENDONK. Han tilføjer, at der i Danmark er rigtig mange dygtige softwareudviklere. 

- Da vores kode er meget avanceret og komplekst, tager det flere år at blive oplært i, og derfor er det fra Danmark, at vores softwareudviklere arbejder. For de er verdens dygtigste til lige netop denne opgave, siger Arie KRANENDONK. 

Klar til mere vækst
Teamet i Greve består af fire medarbejdere. Det antal skal fordobles inden for de nærmeste år. Men først skal den lille organisation med den flade struktur gøres klar til vækst. Den opgave har HR-konsulent Jeannette Hallundbæk fra Hallundbæk Consult ApS fået. Hun driver forretning i ErhvervsCentret og blev for et par år siden anbefalet af en anden selvstændig erhvervsdrivende i ErhvervsCentret i Greve, der hørte, at KRANENDONK søgte en ny medarbejder og havde brug for hjælp til rekrutteringsopgaven. Sidenhen er opgaven vokset, da Jeanette er blevet teamets lokale HR-chef. Hun støtter løbende teamet med ledelses- og HR-opgaver som ledelsesudvikling, teammøder, MUS-samtaler, individuel sparring og rekruttering.


- KRANENDONK ekspanderer kraftigt, og der er masser af fremtid i virksomheden, så der er mange spændende udfordringer og muligheder for at få sine kompetencer i spil i de her to nye stillinger, vi har slået op. De mange nye opgaver og kunder betyder, at flere nye udviklingsprojekter skal sættes i gang, og dermed er der også stor mulighed for at påvirke softwareudviklingen. Der er gode arbejdsforhold med fleksible arbejdstider. Ikke mindst er der en rar og afslappet stemning i teamet, og det er nogle dygtige medarbejdere, der elsker at ’nørde’ med programmering, fortæller Jeanette Hallundbæk.   

ErhvervsCentret er ideelle rammer for vækst
I de sidste syv år har Kramendonk drevet softwareudviklingen i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve, hvor op mod 50 andre virksomheder og iværksættere også driver forretning samt mødes til arrangementer og netværksmøder. 

- Vi har det rigtig godt i ErhvervsCentret. Der bliver sørget godt for os. Vi har ’all inclusive’. Vi skal ikke tænke på varme, alarm, internetopkobling eller post osv. Alt virker bare, og prisen er fornuftig, for vi har regnet på det, fortæller Operational Manager Anders Oure og fortsætter: Vi nyder at arbejde et professionelt og præsentabelt sted med lyse og venlige kontorer. Her er rart at være, og vi har fået nogle ’madkærester’, idet vi spiser frokost sammen i kantinen med nogle fra de andre virksomheder i huset, fortæller Anders og tilføjer: Endelig er det vigtigt for os, at ErhvervsCentret ligger ideelt lige ved motorvejen, og at der er gode parkeringsforhold. Stedet ligger også rigtig godt i forhold til lufthavnen, når vi fx skal have besøg fra moderselskabet i Holland. 


Kilde: ErhvervsCentret Greve


Flere artikler

Julekoncert med Den Syngende Konsul

30-11-2020
Onsdag d. 9. december kl. 14 giver Jørgens Ledstrup alias Den Syngende Konsul julekoncert i Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Stort virtuelt ’Ung til Ung’ arrangement gik over al forventning

30-11-2020
Ungdommens UddannelseVejledning i Køge er blevet nød til at sadle om, når det omhandler inspirationsarrangementer for folkeskolens 8., 9. og 10. klasser. Dette for at eleverne stadig kan få udbredt deres perspektiv, inden de vælger deres vej videre på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Corona har sendt dem ud i et kvantespring af en udvikling mod at afholde virtuelle arrangementer. "En kombination af vores dygtige IT medarbejder og skolevejledernes idérighed og omstillingsparathed, har gjort at vi allerede nu har afholdt 3 virtuelle arrangementer og har lært at holde af det." Fortæller Mai Rose Kristiansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Køge.

Rekordmange børnefamilier søger Julehjælp – og coronakrisen er en afgørende forklaring

30-11-2020
Op mod 15.000 børnefamilier forventes at søge om Julehjælp i 2020, hvilket vil være en stigning i forhold til sidste år, hvor 14.600 familier søgte om hjælp. Hele 46 % af ansøgerne angiver, at krisen yderligere har forværret deres økonomiske situation, mens 4,5 % er blevet arbejdsløse på grund af krisen.

Solrød Opera Året Julekoncert 2020

30-11-2020
Solrød Operas årlige smukke og festlige julekoncert, finder sted tirsdag den 8. december kl. 19.

BEDRE OG FLERE IDRÆTSFACILITETER

26-11-2020
VENSTRE HAR EN AMBITION OM AT FORBEDRE OG UDBYGGE IDRÆTSFACILITETERNE I SOLRØD KOMMUNE. FOR AT TAGE TEMPERATUREN HAR JEG KIGGET LIDT PÅ TALLENE FOR AT SE, HVAD DER ER GJORT DE SENESTE ÅR, OG HVAD DER ER PLANLAGT TIL AT SKE DE KOMMENDE ÅR.

VIRTUELT ÅBENT HUS 2021

26-11-2020
Solrød Gymnasium holder VIRTUELT Åbent Hus onsdag den 20.1.2021. Vi sørger for at sikre, at du som uddannelsessøgende får samme grundige oplevelse af skolen, som andre unge har fået før dig gennem årene. For dit vedkommende slipper du for at køre ud i vinterkulden. For vores vedkommende står vi klar på skolen til at vise dig alt virtuelt via links.

Julemusik og julegodter i Solrød Center

26-11-2020
I december hygger vi ned kendte juletoner fra trioen De Bøjede Søm. I år har de en nissepige med på udvalgte dage, som deler godteposer ud til børnene.

Smitte på Uglegårdskolen i Solrød

23-11-2020
Desværre er der registreret et større antal smittede blandt elever og lærer på Uglegårdskolen, hvilket har resulteret i, at hele skolen er lukket ned i denne uge (48).

Juleworkshop med peberkagehuse

23-11-2020
Vi skruer op for julehyggen og inviterer børnefamilier til en kreativ formiddag, hvor vi bygger peberkagehuse af gamle mælkekartoner.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online