Venstre vil samarbejde, men ikke for enhver pris

5. august 2013

Læserbrev fra borgmester Niels Hörup (V), Solrød

"Livet forstås baglæns, men må leves forlæns", skulle Søren Kierkegaard engang have sagt. Det har formanden for den lokale konservative partiforening, Bent Helvang sikkert ikke tænkt på, da han skrev et læserbrev i et lokalt nyhedsmedie og med et opslag på Facebook, hvor han, i en skinger og negativ tone, dels kritiserer Solrød Byråds hidtidige samarbejdslinje og dels min person og ledelsesstil i særdeleshed. Man får ved gennemlæsningen det indtryk, at Venstre har det absolutte flertal i Byrådet, og at jeg, som en anden konseilspræsident Estrup, enevældigt gennemtrumfer Venstres politik uden at inddrage andre partier!

Det virker på mig, som om de Konservative med lys og lygte leder efter de lette og ledige standpunkter. Samtidig med at Bent Helvang fuldstændig overser, at hans parti har været med i samtlige politiske aftaler i Solrød Kommune gennem de sidste 43 år.

Det må være et udtryk for historieallergi, og sikkert også noget andet som jeg ikke helt forstår, ellers var det ikke nødvendigt med et så markant sprogbrug.

Venstre har 7 ud af 19 mandater i Solrød Byråd, og der skal altså minimum 10 mandater  for at have et flertal. Alene af den grund kræver det samarbejde med de øvrige partier og lister, hvis Solrød Byråd skal kunne træffe en beslutning.

Tager man så forhistorien med fra sidste valg, hvor 1 medlem fra Venstre trådte ud af gruppen med begrundelsen: "Konservative har med sit ene mandat fået alt for meget ved konstitueringen; en viceborgmesterpost og en plads i Økonomiudvalget". Så virker udfaldet mod Venstre - og min person - som skudt helt ved siden af skiven.

Det er mit oprigtige håb, at de Konservative bliver repræsenteret i Solrød Byrådet efter næste valg. Jeg sætter også min lid til, at de folkevalgte fortsat forstår den politiske dynamik, at de, der tager ansvar, får indflydelse. Eller som den kinesiske filosof Konfutze skulle have sagt ca. 500 år før vores tidsregning: "Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig".

Jeg ønsker alle partier og lister et rigtigt godt valg den 19. november 2013.

Venlig hilsen
Niels Hörup (V)
Borgmester i Solrød


Flere artikler

Bananrepublikken Danmark

20-05-2019
En af de største skandaler i nyere dansk finanshistorie ved at folde sig ud

Regeringens bluffnummer

13-05-2019
Ikke 17.150 personer kan trække sig ud af arbejdsmarkedet kun 800

Åbent brev til Borgmester og Byråd

13-05-2019
Pas på vores natur !

For eller imod EU

06-05-2019
Utroligt vigtigt valg den 26. maj.

Her er Drømmene Per Hauge

06-04-2019
Ja hvem ønsker muligheden for en fortætning? det er vi mange som gør, og det burde du også!

EU er nyttigt for Danmark

06-04-2019
I Lokalavisen-Solrød tirsdag 2. april 2019 afslører Brian Mørch , at hans viden om EU er knap.

Radio 24syv lukker

01-04-2019
Radio 24syv kaster håndklædet i ringen


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online