Solrød Kommune slår rekord: Aldrig har vi været så mange

13. december 2018

22.998… 22.999… 23.000! For første gang nogensinde kan 23.000 personer på samme tid kalde sig for borgere i Solrød Kommune.

Nogle vigtige politiske aftaler, et nationalt babyboom og lokal tiltrækningskraft fejer nu alle tidligere rekorder af bordet, når det kommer til indbyggertallet i Solrød Kommune.

Helt konkret har 23.000 valgt at bosætte sig i kommunen, og det er flere end nogensinde før.

Årsagen skal især findes i udviklingen af de nye boligområder i Trylleskov Strand og Havdrup Vest, men også babyboom og tilflytning af især børnefamilier er med til skyde indbyggertallet i vejret.

Hele to hakker kan familien Vestergaard Møller sætte på dén liste - og det var dem, der sendte indbyggertallet over den rekordhøje grænse på 23.000.


Familien bestående af Linda, Frank, Daniella, Frederik og Nicoline er netop flyttet til Fåreager i Trylleskov Strand 1. december, og onsdag tog borgmester Niels Hörup forbi og bød familien velkommen til. 

For Frank Vestergaard Møller var det dog ikke helt uvante rammer. Som betonarbejder har han støbt flere fundamenter og bygninger i området, så han endte med at lokke familien med på et kig. 

"Vi havde længe gået og talt om at flytte, og vi havde brug for noget mere ro end der i Ishøj, hvor vi er flyttet fra. Og så faldt vi pladask for området, for roen og for de rammer, vi kan tilbyde børnene her. Så valget var ikke så svært," fortæller Linda Vestergaard Møller. 

"Vi er på rette vej"

Glæden er ikke kun at spore i hjemmet i Fåreager - den nyslåede rekord gør naturligvis borgmester Niels Hörup meget tilfreds:

”I byrådet er vi alle enige om, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo. Når flere end nogensinde før griber muligheden og slår rødder i Solrød, Havdrup og alle vores landsbyer, så siger det mig, at vi er på rette vej,” siger Niels Hörup og forstætter:

”Det gør mig selvfølgelig utrolig glad, og jeg er på byrådets vegne stolt af den vækst og fremgang, vi har været vidne til."

Trods et rekordhøjt indbyggertal stopper byrådets ambitioner dog ikke her, uddyber borgmesteren:   

”Vi skal først og fremmest sikre, at vi fortsat kan tilbyde nogle attraktive og fleksible rammer til vores borgere - og de projekter er allerede i fuld gang. Derudover er vi gået i gang med at undersøge mulighederne for at udvikle en ny bydel i Cordoza-området i Jersie,” fortæller Niels Hörup.

Hvad fremtiden bringer spekulerer familien Vestergaard Møller dog ikke så meget over lige nu. De har rigeligt at se til med at pakke flyttekasserne ud, hænge gardiner op og komme på plads i deres nye hjem - og så nyder de roen. 

"Jeg har endnu ikke hørt nogle sirener - det er helt mærkeligt, når man før hørte flere om dagen." siger Daniella. 

Fakta: 

På de seneste 10 år er indbyggertallet i Solrød Kommune steget med 2.250 personer. Det svarer til en stigning på næsten 11%.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Nu bindes hele Solrød Kommune sammen af cykelstier

17-01-2019
Byrådet i Solrød Kommune har vedtaget af sætte penge af til en 1,5 km cykelsti mellem landsbyerne Kirke Skensved og Naurbjerg.

Ny belægning foran Solrød Idrætscenter

14-01-2019
Hvis du skal ind i Solrød Idrætscenter i uge 3, så skal du benytte indgangen mod nord, da den sydlige indgang er lukket.

Ny aftale mellem Østsjællands Beredskab og Falck

14-01-2019
Østsjællands Beredskab har den 14. januar udsendt nedenstående pressemeddelelse vedrørende en ny 8-årig aftale med Falck om løsningen af brandopgaven i Solrød, Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Stevns.

Har du din indre viljestyrke eller er du en sutsko?

10-01-2019
Videnscafe med Stine Klarskov

Østsjællands Beredskab har indgået ny kontrakt med Falck

10-01-2019
Beredskabet i Solrød Kommune kommer i højere grad til at bygge på et effektivt samarbejde mellem flere kommuner, som fortsat sikrer borgernes tryghed og sikkerhed.

Udvidelse af Solrød Biogas A/S

10-01-2019
Solrød Kommune opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapport for projektet for udvidelse af Solrød Biogas, Åmarken 6, 4623 Lille Skensved.

Nu kan du søge om at blive nævning og domsmand

10-01-2019
Har du lyst til at være nævning og domsmand, så er det nu, du kan sende en ansøgning af sted.

Nu kommer der ny belægning foran Solrød Idrætscenter

07-01-2019
Hvis du skal ind i Solrød Idrætscenter i uge to, så skal du benytte indgangen mod syd, da den nordlige indgang er lukket.

Borgmesterens nytårshilsen 2018

27-12-2018
Her kan du læse borgmesterens nytårshilsen 2018.

Se hvornår du får hentet affald i 2019

24-12-2018
Nu er tømmekalenderen for 2019 klar på Mit Affald.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online