Sur aften i Højbjerg

6. december 2018

Det blev en af den slags kampe, som vil have bedst af at gå i glemmebogen hurtigst muligt, da SSB mandag gæstede Højbjerg.

Efter den imponerende sejr over Vendsyssel i sidste runde,var det ellers Solrød der måtte påtage sig favoritrollen. Og det begyndte da også glimrende i damedoublen, hvor Maiken Fruergaard Sørensen og Emma Karlsson uden de store problemer formåede at udmanøvrere hjemmeholdets Natasja P. Anthonisen og Clara Graversen med to gange 21-13.


I mixen var det til gengæld op ad bakke for SSB-duoen Jeppe Bay Madsen og Johanna Magnusson, som tabte første sæt mod Højbjergs Mathias Bay-Smidt og Alexandra Bøje med 14-21. I andet sæt så kampen til gengæld ud til at vende, da Jeppe og Johanna fik opbygget en solid føring, men trods flere sætbolde lykkedes det ikke at holde fast – og mod slutningen af sættet var det de to Højbjerg-spillere, som især satte sig på netspillet og hev sejren hjem med 21-23. Dermed 1-1 i holdkampen.

Bølgegang i singlerne

SSB så ud til at tage kontrol med holdkampen igen, de Mia Blichfeldt i overbevisende stil kørte hen over Højbjergs damesingle, Amalie Schulz Terp-Nielsen med 21-8 og 21-15.

Opturen blev dog kortvarig, for i 1. HS viste Hans-Kristian Solberg Vittinghus igen, at han i øjeblikket slider med at finde det stabilt gode spil frem. Således også mod Højbjergs brasilianer, Ygor Coelho, som løb med sejren med cifrene 15-21, 21-19 og 12-21.


Skade til Burestedt

Og nedturen tog til i 2. HS, hvor SSB’s Felix Burestedt egentlig fik en ganske udmærket start mod Kasper Dinesen, inden en skade satte en stopper for Buresteds videre færd.

Dermed havde Solrød brug for en sejr i herredoublen, hvor Lasse Mølhede og Niclas Nøhr skulle forsøge at udfordre hjemmeholdets stærke duo, Anders Skaarup Rasmussen og Oliver Leydon-Davis. Det startede faktisk udmærket i et tæt første sæt, som gik til Solrød med 21-19. Men ligesom holdkampen tippede opgøret derefter over til Højbjergs fordel, og de snuppede de to sidste sæt med 14-21 og 18-21. Dermed vandt Højbjerg også holdkampen med 2-4.

En gennemført skidt aften for Solrød-mandskabet, som dog allerede får mulighed for at revanchere sig på onsdag, hvor Aarhus AB kommer på besøg i Solrød Idrætscenter kl. 19 til en kamp, hvor der bliver brug for solid opbakning fra tilskuerpladserne, hvis de tre point skal hives hjem.

Kilde: Solrød Strand Badmintonklub


Flere artikler

SSB´s U13 hold blev sjællandsmester

21-03-2019
Solrød Strand Badmintonklubs U13 hold (4+3) blev sjællandsmester efter en spændende finalekamp mod Lillerød.

Sur nedtur i semifinalen

21-03-2019
Det blev til et surt nederlag på 2-4, da SSB tog imod Team Skælskør Slagelse i Solrød Idrætscenter.

SSB2 mødte Skovshoved i Hangaren

18-03-2019
Mandag d. 11. marts skulle Solrød 2 forsvare deres 1. plads i 2. holdenes slutspilspulje i 1. division. En kamp mod puljens 2. plads Skovshoved 2.

Solrød Gymnastikforening deltog i Roskilde opvisning

11-03-2019
I weekenden var 4 hold fra Solrød Gymnastikforening til opvisning i Roskilde.

Stor sportsbegivenhed i Solrød

11-03-2019
Det må være den største sportsbegivenhed i Solrød i mange år, når Solrød Strand Badmintonklub spiller semifinale mod TSS tirsdag d. 19. marts.

Bliv klar til Royal Run med Solrød Atletik & Motion

07-03-2019
Solrød Atletik & Motion er klar

Soljump mini på Stevns

07-03-2019
I weekenden var 45 gymnaster fra Soljump mini på Stevns idrætsefterskole. En fed weekend med mange nye spring.

Havdrup Fodbold takker for støtte via OK

04-03-2019
28.210.30 gange TAK til jer som har valgt at støtte Havdrup Fodbold via OK.

SFC Camps - arrangementer for klublivet

04-03-2019
I løbet af de første 2 måneder af 2019 har der været arrangeret 3 SFC Camps for ca. 100 drenge ungdomsspillere i SFC. Det er et tiltag som har fokus på klubliv, siger drenge ungdomsformand Gorm Pedersen.

Solrød FC tilbyder egen Mikrofodboldskole i 11-12 maj

25-02-2019
Spændende, lærerig og sjov fodboldweekend for piger og drenge – nu igen tilbage i Solrød!


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online