Medaljeregn over SSB

6. december 2018

I weekenden blev der afholdt SM for ungdom, og hele 53 spillere i SSB-trøjer kæmpede løs i haller over hele Sjælland med flot opbakning fra forældre og trænere. Resultatet blev en storstilet medaljehøst til SSB.

Knyttede næver og high fives. Svedige SSB-trøjer og store smil. Der blev fightet løs i de sjællandske badmintonhaller hele weekenden, og mandag aften med, ved det årlige Sjællands Mesterskab for ungdom.

53 SSB-spillere trak trøjen over hovedet og spillede med. Lige fra U9 til U19. Og lige fra D-række til E-række.

- Det er dejligt at se, at mange af vores ungdomsspillere har lyst til at være med. Og det er fedt, vi er med i alle årgange og forskellige rækker. Lige fra nye spillere til dem, der har spillet i mange år, siger Tanya Kirschner, ungdomsformand i Solrød Strand Badminton.



Der bliver meldt om masser af god stemning og opbakning ude fra hallerne.

- Spillerne er gode til at heppe på hinanden. Og de er gode til at give et klap på skulderen, når der er brug for det. Det er også dejligt at se så mange engagerede forældre, siger Tanya og fortsætter:

- Der skal også lyde en stor ros til alle de mange trænere, der knoklede løs med coaching i hallerne. Det er nogle lange dage med mange kampe og spillere, der alle har brug for opbakning. Rigtig godt gået.

Spillerne fra SSB indkasserer i alt 57 medaljer, som fordeler sig således: 
  • 30 Guldmedaljer 
  • 15 Sølvmedaljer 
  • 12 Bronzemedaljer

I kan se, hvem der vandt medaljer her.

- I SSBs ungdomsafdeling er vi meget tilfredse. Og weekendens resultater vidner om, at den strategi, klubben har lagt, er vejen frem for udvikling af morgendagens stjerner. I Eliterækkerne alene var der 23 guldmedaljer at kæmpe om, og SSB var med til at vinde de 15. Så langt kommer man ikke uden hårdt arbejde og en helhjertet indsats, slutter Tanya Kirschner.

Kilde: Solrød Strand Badmintonklub


Flere artikler

SSB´s U13 hold blev sjællandsmester

21-03-2019
Solrød Strand Badmintonklubs U13 hold (4+3) blev sjællandsmester efter en spændende finalekamp mod Lillerød.

Sur nedtur i semifinalen

21-03-2019
Det blev til et surt nederlag på 2-4, da SSB tog imod Team Skælskør Slagelse i Solrød Idrætscenter.

SSB2 mødte Skovshoved i Hangaren

18-03-2019
Mandag d. 11. marts skulle Solrød 2 forsvare deres 1. plads i 2. holdenes slutspilspulje i 1. division. En kamp mod puljens 2. plads Skovshoved 2.

Solrød Gymnastikforening deltog i Roskilde opvisning

11-03-2019
I weekenden var 4 hold fra Solrød Gymnastikforening til opvisning i Roskilde.

Stor sportsbegivenhed i Solrød

11-03-2019
Det må være den største sportsbegivenhed i Solrød i mange år, når Solrød Strand Badmintonklub spiller semifinale mod TSS tirsdag d. 19. marts.

Bliv klar til Royal Run med Solrød Atletik & Motion

07-03-2019
Solrød Atletik & Motion er klar

Soljump mini på Stevns

07-03-2019
I weekenden var 45 gymnaster fra Soljump mini på Stevns idrætsefterskole. En fed weekend med mange nye spring.

Havdrup Fodbold takker for støtte via OK

04-03-2019
28.210.30 gange TAK til jer som har valgt at støtte Havdrup Fodbold via OK.

SFC Camps - arrangementer for klublivet

04-03-2019
I løbet af de første 2 måneder af 2019 har der været arrangeret 3 SFC Camps for ca. 100 drenge ungdomsspillere i SFC. Det er et tiltag som har fokus på klubliv, siger drenge ungdomsformand Gorm Pedersen.

Solrød FC tilbyder egen Mikrofodboldskole i 11-12 maj

25-02-2019
Spændende, lærerig og sjov fodboldweekend for piger og drenge – nu igen tilbage i Solrød!


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online