Det vil få konsekvenser.

24. april 2011

”Solrød er Danmarksmester i økonomistyring. For syvende år i træk er det lykkedes Solrød Kommune at overholde budgettet.”

Således udtalte Solrøds Borgmester, Niels Hørup, til Dagbladet d. 30. marts.

Desværre er det ikke alle institutioner i Solrød, der har formået at overholde budgetterne. Tre af Solrøds folkeskoler har et samlet underskud på 8 millioner kroner.

Kun en enkelt skole, Uglegårdsskolen, har formået at ”holde skindet på næsen” rent økonomisk.

Borgmesteren truer med, at det vil få konsekvenser for de budgetansvarlige, altså skolelederne, hvis ikke budgetterne overholdes.

Det er dog ikke de eneste, underskuddet vil få konsekvenser for.

Skolerne er forpligtet til at lave en stram afviklingsplan for underskuddet, som skal afvikles over de næste 5 – 6 år.

Det vil i høj grad få betydning for elever og ansatte på skolerne.

I dette forår vil 5 – 6 lærere sandsynligvis få at vide, at deres arbejdskraft pr. 1. august ikke er ønsket længere, og i løbet af det kommende skoleår vil 5 – 6 lærerstillinger ikke blive genbesat, når lærere går på pension.

For eleverne vil det betyde, at der er færre voksne til at undervise dem. Klasser vil blive slået sammen, timer med 2 lærere tilstede vil i mange tilfælde forsvinde, klasserne får færre undervisningstimer, tilbudsfag som fransk vil ikke blive muligt. I det hele taget forringes de vilkår, som elever i Solrød Kommune har.

Sammen med ønsket om at spare på specialundervisningstilbud til børn udenfor kommunen, hvilket betyder, at skolerne i Solrød selv skal kunne rumme disse børn og beskæring af skolernes driftskonti på 10 % i 2011, kan det blive noget af en prøvelse at være elev og lærer til næste år.  

 

Den foreløbigt seneste opgørelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der på landsplan nedlægges i alt 1.896 lærerstillinger d. 1. august 2011. De mange stillingsnedlæggelser kommer oveni de 1.090 lærerstillinger, som kommunerne netto nedlagde i 2010.

 

Vores statsminister ønsker verdens bedste folkeskole. Det er han ikke ene om - det tror jeg roligt, jeg kan sige, men i øjeblikket fortoner den sig langt ude i horisonten – nærmest som et fata morgana.

 

 Kredsstyrelsen i Solrød Lærerforening

 v/ Hanne Rothausen Faurfelt


Flere artikler

Anoreksi og forældrerollen

12-11-2018
Betænkeligt, at forældrene skal behandle deres eget barn

Timianhaven i Havdrup

08-11-2018
Indlæg af: Orla Dam Larsen

Enighed i oppositionen

05-11-2018
Sex uden samtykke skal juridisk være en voldtægt.

Farvel til endnu flere ansatte

29-10-2018
De aktuelle afskedigelser på sygehusene bliver fulgt op med endnu flere opsigelser i de kommende år. I regeringens finanslovsforslag for 2019, som skal forhandles med Dansk Folkeparti, lægges der op til, at der skal være færre offentlige ansatte.

Folkeskolen taber terræn

22-10-2018
Når en folkeskole lukker starter flere på privatskole

Kære politikere i Solrød kommunes byråd

22-10-2018
Kære politikere i Solrød Kommunes Byråd. Det er ommer!

Nedlæggelse af linie 120

21-10-2018
Det er blevet meldt ud fra Region Sjælland, at busrute 120 mellem Køge og Karlslunde nedlægges.

Bredt politisk samarbejde er en mærkesag for Venstre

18-10-2018
I Solrød værner vi om en historisk tradition: Det samarbejdende byråd. Det brede samarbejde er til glæde for borgere, foreninger, virksomheder og de 1.700 ansatte i kommunen.

Nedlæggelse af bus- og togruter

15-10-2018
Der bliver længere mellem busserne

Forhåbentlig farvel til administrationsgebyret

11-10-2018
Erhvervsminister Rasmus Jarlov vil give virksomhederne mere tid og mindre papirarbejde blandt andet ved at fjerne administrationsgebyret for erhvervsaffald. Et gebyr som i vores sjællandske kommuner ligger på mellem 80 og 680 kroner – alt efter hvilken kommune virksomheden har adresse i.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online