Fra Solrød Gymnasium strømmer der ud med børn i alle aldre - iklædt sportstøj, klar til træning. Dette har været deres base hele ugen, mens de har været deltagere på Sportscamp. Herfra tager de til træning i karate, tennis, badminton, håndbold, fodbold og basketball.
Unik oplevelse
På Novo Nordisk Sportscamp får børnene en unik oplevelse med deres idrætsgren, hvor den største del af instruktørerne har en universitetsgrad i idræt - samt selv har dyrket deres idrætsgren på højt niveau.
Der bliver lagt vægt på udfordrende træning, sund kost, gode faciliteter, tryghed - og ikke mindst børnenes mulighed for at skabe venskaber.
Gode faciliteter
I løbet af sommeren er der i alt 6 Sportscamps rundt om i landet, af en uges varighed - hvor børnene bor, spiser og træner.
I Solrød har børnene været indkvarteret på Solrød Gymnasium og nydt godt af de gode faciliteter, som Solrød Idrætscenter kan tilbyde.
Solrød Karateklub
Sonni Larsen fra Novo Nordisk Sportscamp er en af Camplederne i Solrød, og han er meget imponeret over samarbejdspartneren, Solrød Karateklub, der sørger for en stor del af det praktiske omkring faciliteter, mad m.m. i løbet af ugen.
Niveau
Når børnene tilmelder sig en idrætsgren, kan de vælge hvilket niveau de er på. Dermed kan instruktørerne inddele dem i forskellige grupper, så alle får både noget sportsligt og socialt med hjem fra opholdet.
Professionelt
Der er ingen tvivl om, at børnene på Sportscampene oplever et professionelt team, der gør alt for at give dem en fantastisk oplevelse. De børn, som vi talte med, er ikke i tvivl - de skal afsted igen.
Læs mere på www.sportscamp.dk