Sikker sejr sikrer semifinalepladsen

4. februar 2019

Det var ganske vist på de yderste marginaler, men SSB kravlede med en god slutspurt og to sejre i de to sidste kampe i badmintonligaens grundspil op på en andenplads i rækken – lige i hælene på Greve. Netop de to hold er dermed klar til semifinalerne, hvor de sidste to pladser skal fordeles mellem de fire hold, som sluttede på de næste pladser i rækken.

Solrød var da også, til trods for at kampen blev spillet på udebane, store favoritter mod bundholdet Gentofte. Og med en enkelt undtagelse lykkedes det at leve op til forventningerne. 

Det startede solidt med en meget overbevisende sejr i mixen til SSB’s Niclas Nøhr, der havde rejst sig fra sygesengen, og Maiken Fruergaard Sørensen, som kørte hurtigt hen over Oliver Babic og Mathilde Haapanen med 21-9 og 21-8.

I herredoublen var der noget mere kamp om pointene, men med en stærk slutspurt lykkedes det for Jeppe Bay Madsen og Lasse Mølhede at overvinde Gentofte-parret Scott Evans og Frederik Colberg i tre sæt med cifrene 21-19, 20-22 og 21-13.



Fuld gevinst fra Burestedt
Solrød-dominansen fortsatte for fuld kraft i damedoublen, hvor den blågule duo, Emma Karlsson og Johanna Magnusson uden de store problemer slog hjemmeholdets Reecca Louise Eriksson og Sofie Holmboe Dahl med 21-14 og 21-16.

Dermed manglede SSB blot en enkelt sejr for at sikre sig alle tre point i holdkampen. Den kom allerede i 2. herresingle, hvor Felix Burested, trods et velvoksent udfald i andet sæt, kunne køre pointene i hus mod Gentoftes Joshua Eipe med 24-22, 7-21 og 21-14.

Marginalerne med Solrød
Skulle andenpladsen i rækken sikres, var det dog vigtigt at vinde holdkampen så stort som muligt. Derfor var der ingen plads til slinger i damesinglen, hvor Mia Blichfeldt da heller ikke tøvede og udmanøvrerede Gentoftes unge håb, Line Christophersen, med 21-16 og 21-14.

Til gengæld kunne Hans-Kristian Solberg Vittinghus slet ikke få spillet til at svinge i 1. herresingle mod Mads Christophersen og måtte indkassere Solrøds eneste nederlag i holdkampen med 14-21 og 16-21.



Dermed 5-1 til SSB i holdkampen, hvilket som sagt lige præcis var nok til at overhale Vendsyssel og hive rækkens andenplads og en tur i semifinalerne i hus. Nu kan Solrød-spillerne så bare afvente, hvem modstanderen bliver, når medaljekampene starter senere på sæsonen.

Kilde: Solrød Strand Badmintonklub


Flere artikler

Nye skiltesponsorer i Havdrup Fodbold

11-02-2019
Havdrup Fodbold er glade for at kunne byde endnu tre velkommen som skiltesponsorer i Havdrup Fodbold.

DM-medaljer til SSB'ere

11-02-2019
det netop overståede DM kastede en del medaljer af sig til vores dygtige spillere. Ikke mindst den flotte DM-titel til Lasse Mølhede.

Støt Solrød Comets Basketball, hver gang du tanker

11-02-2019
Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Solrød Comets Basketball, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte klubben – OK betaler hele beløbet.

Felix fra Solrød skal til VM i skolefodbold

07-02-2019
Sammen med sit fodboldhold på Sportsefterskolen Sjælsølund har 16-årige Felix Correll Olausson fra Solrød kvalificeret sig til at repræsentere de rød-hvide farver i Serbien ved verdensmesterskabet for fodboldakademier og idrætsefterskoler.

Kvindecykling - informationsaften i Solrød Cykling

07-02-2019
Kom helt uforpligtende til vores informationsaften d. 19. marts og hør om motionscykling i klub er noget for dig.

Så er der nyt på sponsorfronten

31-01-2019
Det er med stor glæde at vi kan fortælle at Super Brugsen Havdrup har valgt at indgå en skilteaftale med Havdrup Fodbold.

Afbudssejr til ligaholdet mod Værløse

31-01-2019
Oddsene var ikke på SSB´s side, da de tirsdag aften tog imod Værløse i badmintonligaen i et vigtigt opgør på vejen mod at sikre pladsen i kvartfinalen. Inden kampen var Solrød således blevet ramt af hele to afbud –Hans-Kristian Solberg Vittinghus i herresinglen og Niclas Nøhr i mixen.

Solrød Svømmeklub var til Brøndby SWIM Cup

28-01-2019
Årets første stævne løb af stablen sidste weekend. Det var Brøndby SWIM Cup. Solrød havde alle sine konkurrence svømmere med til stævnet.

SEN2 mod Værløse i Hangaren

28-01-2019
Grundspillet er ovre og nu begynder alvoren. SSB 2 sluttede som nr. 1 i grundspillet og denne placering havde vi selvfølgelig intention om at kæmpe for at beholde.

Mindeord om træner Carsten Mejlsfeldt

24-01-2019
Det er med tunge hjerter at vi desværre må meddele, at træner Carsten Mejlsfeldt efter lang tid sygdom sov ind i søndags med familien samlet om sig.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online