Nu starter politiets ”julespirituskontrol”

3. december 2018

Torsdag den 29. november 2018 starter politiets traditionelle landsdækkende spirituskontroller i trafikken forud for julen.

Politiets fokus og kontroller vil især blive rettet mod de store julefrokostdage torsdage, fredage og lørdage i ugerne op til jul. Der vil også blive udført kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus aftenen forinden. I hele uge 50 indgår kontrollerne i det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL. 

Ydermere vil politiet gennemføre målrettede spirituskontroller 1. og 2. juledag hvor julefrokosterne typisk står i familiens tegn.

Udover spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

De landsdækkende julespirituskontroller vil løbe frem til og med onsdag den 26. december 2018.


Ved de tilsvarende julespirituskontroller i 2017 blev i alt 275 bilister sigtet for spirituskørsel og 180 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen. Derudover blev der registreret 62 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 11 ulykker, hvor føreren blev mistænkt for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

”Spirituskørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre”, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og fortsætter: ”Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at forhindre spirituskørsel, men det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun har drukket.” 

Rigspolitiet anbefaler, at du evt. kan gøre følgende i et forsøg på at hindre spirituskørsel:

  • Fortæl ham eller hende, at du har det skidt med, at han/hun kører
  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne
  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
  • Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
  • Tilbyd en overnatning
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
  • Hvis han/hun alligevel kører, så kontakt politiet på telefon 114.
Kilde: Politi.dk


Flere artikler

Syg mand fundet af politiet – Fredensbovej, Solrød

14-02-2019
Kl. 18:28 kontaktede bekymrede borgere politiet, da de ikke havde set deres 75-årige nabo i flere dage, og han åbnede ikke døren.

Ung butikstyv sigtet – Solrød Center

14-02-2019
Kl. 14:30 blev en 15-årig ung mand fra Solrød Strand tilbageholdt i Fakta, hvor han var blevet afsløret i at forsøge at stjæle en pose chips.

Tyveri af nummerplader – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

14-02-2019
kl. 02:30 standsede en politipatrulje en personbil, der havde nogle bemærkelsesværdige nummerplader. På bilen sad der to forskellige nummerplader, der var sat på med elastikker uden på bilens originale nummerplader.

Overhaling indenom og spritkørsel – Køge Bugt motorvejen, Karlslunde

14-02-2019
Kl. 20:49 bemærkede en færdselsbetjent en personbil uden lys på foran, der overhalede indenom på motorvejen.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

14-02-2019
Kl. 07:01 skete et sammenstød imellem to varebiler, da den ene varebil, der blev ført af en 30-årig mand fra Slagelse gik i stå i 4 vognbane. Bagfra kom den anden varebil, der blev ført af en 26-årig mand fra Køge, som ikke nåede at bremse, men ramte den standsede varebil.

Spiritus og narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Solrød

11-02-2019
Kl. 07:12 standsede en patrulje en personbil ved afkørsel 31a, for at kontrollere bil og fører. Bilen blev ført af en 18-årig mand fra Nyk. F, der viste sig at være påvirket af spiritus og narkotika.

Kørsel i frakendelsestiden – Solrød Strand

11-02-2019
Kl. 13:35 passerede en varevogn politiet i rundkørslen ved Vestre Grænsevej og Tåstrupvej i Solrød Strand, og politiet bragte bilen til standsning.

Arbejdsskade med døden til følge – Lille-Skensved

11-02-2019
Kl. 10:26 fik politiet en anmeldelse om en arbejdsulykke, hvor en 25-årig mand fra Slagelse var blevet påkørt af en gravemaskine.

Tyveri fra byggeplads – Karlstrup

11-02-2019
Kl. 07:32 anmeldte en medarbejder, at der fra en container på en byggeplads var stjålet diverse værktøj af mærket Milwaukee.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

11-02-2019
Kl. 06:26 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen, nordgående spor, mellem Solrød S og Solrød N-afkørslerne.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online