Her er Havdrups eventyrlige og moderne nye børnehus

29. november 2018

Der bliver masser af plads til både eventyr, tumleri og højtlæsning i det nye innovative børnehus i Havdrup Vest, som skal danne nye, moderne rammer for den nuværende daginstitution Lindebo og samtidig ruste kommunen til at rumme endnu flere børn.

Et innovativt og fremadskuende børnehus med højt til loftet, der inviterer til eventyr, leg og læring i trygge rammer. Sådan bliver det nye børnehus i Havdrup Vest, der skal udgøre de fleksible og moderne nye rammer for den nuværende daginstitution Lindebo.

Det står klart efter, at byrådet i Solrød Kommune på november måneds byrådsmøde valgte at imødekomme et enigt bedømmelsesudvalgs ønske om at vælge projektforslaget fra Daurehøj Erhvervsbyg A/S.

Med de innovative nye rammer for Lindebo vokser Havdrup-daginstitutionen sig samtidig stor nok til at rumme den stigende popularitet hos børnefamilierne og det børneboom, som Havdrup og hele Solrød Kommune oplever netop nu.  


Overskriften på det nye børnehus er ”Det eventyrlige og moderne børnehus”, som er en titel, der er blevet til på baggrund af flere forskellige workshops med forældre og personale. Børnehuset, der efter planen skal stå færdigt i februar 2020, leder da også med sit sprælske udseende tankerne hen på et kæmpe stort, eventyrligt sneglehus omkranset af indbydende legearealer med et hyggeligt lille gårdrum i midten af det hele.

”Forventningerne til vores kommende nye, rummelige børnehus i Havdrup Vest har været tårnhøje fra starten, og jeg må sige, at vinderprojektet til fulde indfrier bedømmelsesudvalgets mange krav til, hvordan rammerne om et moderne og eventyrligt børnehus skal være – jeg ønsker mig næsten selv tilbage til børnehavetiden,” siger Kim Sunesen, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

De fleksible rammer i det nye børnehus giver mulighed for at danne både store og små fællesskaber og lege- og læringsrum. Samtidig er fællesarealerne placeret, så de både er godt skærmet af og er i kontakt med både husets charmerende lille midtergårdrum og med grupperummene. Det giver både rigtig gode muligheder for forskellige aktiviteter i løbet af dagen og dialog med forældre, som afleverer og henter deres børn.


Bygningen er desuden optimalt placeret på grunden, så der skabes så meget legeplads som muligt med indbydende og forskelligartede udearealer for både vuggestue- og børnehavebørn. 

Fakta
Det valgte projektforslag fra Daurehøj Erhvervsbyg A/S er det projekt, der har fået den højeste karakter af bedømmelsesudvalget, som har bestået af repræsentanter fra direktionen, Ejendomscenteret, Pladsanvisningen samt forældrebestyrelse, ledelse og medarbejdere fra Lindebo. Bedømmelsesudvalget er desuden blevet understøttet af ekstern rådgivning.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Østsjællands Beredskabs opgaver skal formentligt løftes lokalt

13-12-2018
Østsjællands Beredskab har sendt en pressemeddelelse ud, hvori det fremgår, at de 8 borgmestre er enige om, at det nu ser ud til, at Østsjællands Beredskab skal opløses.

Solrød Kommune slår rekord: Aldrig har vi været så mange

13-12-2018
22.998… 22.999… 23.000! For første gang nogensinde kan 23.000 personer på samme tid kalde sig for borgere i Solrød Kommune.

Til januar kan de kommunale lokaler bookes

10-12-2018
Fredag den 11. januar 2019 bliver der åbnet op for sæsonbooking af kommunens lokaler for sæsonen 2019/2020. Men allerede nu er det muligt at anmode om at booke lokaler til større arrangementer i sæson 2019/2020 på både Solrød Idrætscenter, svømmehallen, Munkekærhallen, Jersiehallen og i Havdrup Idrætscenter.

Kom til julekoncerter med musikskolen

06-12-2018
Musikskolens elevere skruer op for julestemningen med to koncerter

Storskrald i december måned

06-12-2018
Plejer du at få hentet storskrald på en tirsdag eller onsdag, så skal du være opmærksom på at december måned er anderledes for dig.

Entreprenør erklæret konkurs

06-12-2018
Daurehøj Erhvervsbyg, der har vundet udbuddet om at bygge en ny daginstitution i Havdrup Vest, er erklæret konkurs.

Havdrup indviede sprælsk og innovativ bymidte

03-12-2018
Bymidten i Havdrup er blevet forvandlet fra et gennemkørselsområde til et attraktivt byrum, hvor borgere i alle aldre kan mødes og hygge sig.

Møllebækken Købmandsgård åbnede døren til en svunden tid

29-11-2018
Det frembragte forestillinger om historier fra en svunden tid, da borgmester Niels Hörup forleden besøgte købmand Henrik Koch og Møllebækken Købmandsgård i Karlslunde som en del af byrådets ønske om at støtte op om det lokale erhvervsliv.

Nyt bump i Havdrup er en utrolig succes

26-11-2018
Bump er ofte udskældt blandt trafikanter, men effekten af det nye bump på Skolevej gør kritikken til skamme.

Succesfuld Havdrupvirksomhed inviterede borgmesteren indenfor

22-11-2018
Hos Guldborg Legepladser i Havdrup går det så godt, at virksomheden er ved at vokse ud af sin egen "legeplads". Borgmester Niels Hörup lagde forleden vejen forbi den succesfulde virksomhed, som også gerne tager et socialt ansvar på sig.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online