Overraskede indbrudstyve, Vestre Grootsvej, Solrød Strand

8. november 2018

Kl. 09:52 anmeldte en 18-årig mand, at han kort forinden havde ligget og sovet, da han blev vækket af larm fra stuen.

Her overraskede anmelderen to indbrudstyve, der var i gang med at afmontere to kopilamper af mærket PH ”Koglen” i kobber. Da tyvene så anmelderen flåede de lamperne ud af loftet, så brædderne i loftet brækkede. Med lamperne på slæb, løb de mod en bil, der holdt foran huset. De to tyve kørte væk i retning af Strandvejen. Anmelderen forklarede, at de to tyve havde anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med flugten råbte de på dansk til hinanden. De var iført enten elefanthue eller skimaske og håndværkertøj. De kørte fra stedet i en personbil, som anmelderen mente var en Toyota stationcar. Han var dog ikke helt sikker, idet han var meget rystet. En patrulje og en hundepatrulje var hurtigt fremme på stedet og ledte efter bilen i området. Politiet fandt dog ikke frem til den flygtede bil eller de mistænkte.


Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra borgere, der har bemærket den beskrevne bil eller mistænkelige personer i området omkring Vester Grootsvej i går formiddags omkring kl. 09:40 til 09:50. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Uddrag af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fra onsdag 07/11 til torsdag 08/11.


Flere artikler

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød

15-11-2018
Kl. 08:42 var det sket endnu et uheld, hvor to lastbiler var stødt sammen. En 46-årig mand fra Hårlev kørte i en lastbil ad tilkørselsrampen på tilkørsel 30 Solrød N mod motorvejen, hvor han blev nødt til at fortsætte i nødsporet på grund af tæt trafik på selve motorvejen.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

15-11-2018
Kl. 17:01 skete der endnu et uheld på motorvejen i sydgående retning ca. 600 meter før afkørsel Solrød.

Bil blev beslaglagt, Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

12-11-2018
Kl. 19:50 beslaglagde færdselspolitiet en personbil, der blev ført og ejet af en 19-årig mand fra Sorø, idet han kørte for 3. gang indenfor 3 år uden at have erhvervet kørekort.

Mænd på sporet – Tingsryds Alle, Solrød Strand

12-11-2018
Kl. 15:30 fik politiet en henvendelse om, at to danske mænd var set gående ad togskinnerne fra Solrød i retning mod Jersie.

Kørsel uden førerret, Silovej, Karlstrup

08-11-2018
Kl. 09:40 så en politipatrulje en litauisk indregistreret personbil, der holdt med motoren i gang på en rasteplads.

Politiets fokus på spirituskørsel omkring J-dag

08-11-2018
I dagene omkring J-dag den 2. november 2018 gennemførte politiet traditionen tro en landsdækkende målrettet indsats mod spirituskørsel og kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

Mistænkeligt forholdmed udenlandske arbejdere, Nøddehaven og Højagervænget, Solrød

05-11-2018
Kl. 11:28 anmeldte en borger, en 50-årig mand, at han kort forinden på sin bopæl var blevet kontaktet at en engelsktalende mand, klædt i arbejdstøj og refleksvest, der tilbød at udføre tagafrensning på anmelderens hus.

Spirituskørsel, Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

05-11-2018
Kl. 19:45 standsede politiet en personbil, der blev ført af en 36-årig mand fra København for at lave en rutinemæssig kontrol. Ved standsningen valgte føreren først at flygte fra bilen og løbe ind i et nærliggende skovkrat.

Kørte 163 km/t, Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

05-11-2018
kl. 12:58 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en personbil, der blev ført af en 43-årig mand fra Skævinge.

Butikstyv gik efter chokolade, Solrød Center

05-11-2018
Kl. 12:20 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked om, at de havde tilbageholdt en udenlandsk butikstyv, der havde stjålet 36 plader chokolade.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online