Vind i håret og benzin i blodet på Elefantmarken

7. juni 2018

Dansk Folkehjælp præsenterer i samarbejde med lokale bilforhandlere Safari "car" Market, når portene slås op til dette års Safari LIVE og Safari CLASSIC i Knuthenborg Safaripark.

Den 23. og 24. juni 2018 kan man opleve navne som Karl William, Christopher og Poul Krebs, når Safari LIVE og Safari CLASSIC finder sted i Knuthenborg Safaripark. I dag kan Dansk Folkehjælp løfte sløret for den nyeste tilføjelse til årets familieevent, nemlig Safari ”car” Market.


Safari ”car” Market finder sted på Elefantmarken lige ved siden af koncertpladsen. Her er alle nye og lækre bilmærker linet op, og man kan få en god snak med forhandlerne om, hvad der rører sig på bilmarkedet. Elefantmarken vil ud over bilforhandlerne være krydret med andre lokale virksomheder.


”Vi ønsker i år at skabe noget nyt i tilknytning til Safari LIVE og Safari CLASSIC. Igennem et par år har vi haft en god dialog med bilforhandlere på Lolland-Falster. Det glæder os derfor meget, at 19 forskellige bilmærker vil være repræsenteret i Knuthenborg Safaripark, når vi slår portene op den 23. og 24. juni 2018. Vi giver folk muligheden for både som koncertgæst eller almindelig gæst i parken at se aktuelle bilnyheder,” siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.




Opbakningen fra de lokale bilforhandlere på Lolland-Falster er stor, og de glæder sig til at ”komme på græs” på Elefantmarken.


”De autoriserede bilforhandlere på Lolland-Falster ser frem til samarbejdet med Safari LIVE, og der bliver masser af bilnyheder at se på, da vi har 19 forskellige bilmærker med på udstillingen. Der skal specielle oplevelser til, hvis vi skal trække mange besøgende til en biludstilling, og det mener vi, at Safari LIVE tilbyder. Her er der nemlig noget for hele familien; vilde dyr, god musik, Onkel Reje, og så er det hele krydret med lækre bilnyheder,” siger Kim Frimann fra LF Bilforhandlerforening.

 

Safari ”car” Market kan opleves fra klokken 10.00 til koncertstart om eftermiddagen begge dage. 


Programmet er klar

Safari LIVE er Lolland-Falsters store familiekoncert, som finder sted lørdag den 23. juni 2018. Her kan man opleve tre af dansk musiks mest populære kunstnere til en stor musikfest for hele familien i de naturskønne omgivelser i Knuthenborg Safaripark. I år består programmet af Karl William, Christopher og Shaka Loveless, mens den altid sjove og gakkede Onkel Reje vil stå for underholdningen af de mindste. Dagen afsluttes med et kæmpe sankthansbål og naturligvis Midsommervisen.


Dagen efter, søndag den 24. juni 2018, vender Safari CLASSIC tilbage for anden gang. Her kan man opleve to af dansk musiks store stjerner, Poul Krebs og Ida Corr, sammen med Det Slesvigske Musikkorps, der er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde. Der er med andre ord lagt op til en fantastisk musikalsk oplevelse for alle musikelskere.


Læs mere om begge arrangementer på safarilive.dk


Disse forhandlere og bilmærker kan du møde på Elefantmarken

Ødegaard Biler: Ford

Frimann Biler: Toyota, Opel, Citroën, Hyundai

Harly Petersen: Volkswagen 

Autohuset Nykøbing F.: Volkswagen, Mazda

Johs. Sørensen & Sønner: Mitsubishi

Schultz Biler: Nissan, Honda, Mitsubishi, Peugeot

Clausen & Larsen: Peugeot, Subaru

Autocentro: Seat, Kia, Fiat

Edvardsen Biler: Suzuki

Lumbye Biler: Skoda, Dacia, Renault 


Overskuddet hjælper udsatte børn

Overskuddet fra Safari LIVE, Safari CLASSIC og Safari ”car” Market går til Dansk Folkehjælps arbejde for udsatte børn. Dansk Folkehjælp er en non-profit, upolitisk og demokratisk hjælpeorganisation, som giver støtte til udsatte grupper i både Danmark og udlandet. Danske børn i udfordrede familier kan bl.a. få støtte fra Dansk Folkehjælp i form af Fødselsdagshjælp, Feriehjælp og Julehjælp; alt sammen hjælp, der er med til at give disse børn nogle af de oplevelser, de ser, at alle kammeraterne får, men som der ellers ikke er råd til i deres egen familie. Du kan læse mere om Dansk Folkehjælps arbejde på www.folkehjaelp.dk.


Kilde: Have Kommunikation


Flere artikler

Børnekræmmermarked i Solrød Center

21-06-2018
Vi gentager vores meget populære Børnekræmmermarked i Solrød Center. Så ryd ud i skabene og glæd andre, som vil elske det, du ikke kan bruge mere.

Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk samler byens erhvervsdrivende

21-06-2018
Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk har nu et år på bagen og antallet af medlemmer stiger fortsat.

Solrød Tennis Klub takker XL-Byg i Køge

21-06-2018
Solrød Tennis Klub siger mange tak til XL-Byg for donation af en ny plæneklipper.

UngSolrød former fremtidens unge

21-06-2018
UngSolrød har som en del af et nyt initiativ haft besøg af alle klasselærere og 6. klasses elever i Solrød Kommune til en introdag.

Kan vi stole på Rigspolitiet?

18-06-2018
Grundloven er gentagne gange blevet brudt

Urtetur i Karlstrup Mose

18-06-2018
Tag med på urtetur på jagt efter et udsnit af efterårets spiselige urter. Du vil få inspiration og forslag til simpel men lækker tilberedning af urterne.

Fyraftens Fredag – Waterline

18-06-2018
Solrød Center byder på endnu en festlig Fyraftens Fredag d. 22. juni, hvor bandet Waterline kommer og spiller.

Stadig afbrændingsforbud i Solrød

18-06-2018
Solrød Kommune har bedt os gøre opmærksom på afbrændingsforbuddet, herunder at det ikke er tilladt at bygge bål på stranden mens forbuddet er i kraft.

Hollandske KRANENDONK er i vækst og udvider det danske softwareteam i Greve

18-06-2018
Verdens førende svejserobotfirma KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt. Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

Pas på falske festivals-billetter

14-06-2018
Leder du efter en billet til en af sommerens udsolgte festivaler eksempelvis Roskilde Festival? Så vær opmærksom på, at der bliver solgt falske billetter.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online