Vær med til at udforme den nye del af Solrød Idrætscenter

5. april 2018

Afsat 28 mio. kr. til nye faciliteter

Solrød Byråd har afsat 28 mio. kr. til nye faciliteter ved Solrød Idrætscenter. Nu er det op til borgerne at komme med idéer til, hvad penge skal bruges på.

Skatepark, springgrav eller en helt ny hal?

Det er blot eksempler på de forslag, man kan stille, når Solrød Kommune inviterer borgerne indenfor til 1. workshop om de nye faciliteter ved Solrød Idrætscenter.

Under sidste års budgetforhandlinger besluttede Solrød Byråd nemlig at afsætte 24 mio. kr. til nye faciliteter ved Solrød Idrætscenter. Til gengæld ville politikerne lade det være op til borgerne selv at beslutte, hvad der er brug for.

Workshoppen er dermed startskuddet på et spændende projekt, hvor borgerne får lov at spille en hovedrolle. På denne aften skal idéerne og ønskerne kastes op i luften, de skal flyde, fylde og høres hver og én. 

Indledningsvis vil projektets rådgivere, Elkiær og Ebbeskov Arkitekter, vise eksempler på forskellige idrætsfaciliteter og give ideer til, hvordan idrætsfaciliteter kan se ud, hvilke arkitektoniske kneb man kan tage i brug, og hvordan ønsker kan kombineres og lokaler optimeres.

Alle er velkomne
Uanset om man bor i området, bruger Solrød Idrætscenter nu eller gerne vil i fremtiden, så er man velkommen til at deltage. Sagt på en anden måde, så er døren åben for alle kommunens borgere. Det eneste krav er, at man møder op med engagement, viljelyst og gode idéer.

Hvis man tilmelder sig via NemTilmeld.dk, sørger vi for, at der er kaffe, kage og plads nok til alle. Det er selvfølgelig helt gratis at deltage, og tilmelding foregår via dette link: https://solkultur.nemtilmeld.dk/324/

Tid & sted:
16. april 2018 kl. 18.00-20.30
Solrød Idrætscenter - klublokalerne


Der vil i alt blive afviklet tre workshops, så man er velkommen til allerede nu at sætte kryds i kalenderen onsdag d. 2. maj og tirsdag d. 22. maj. Der vil være tale om en løbende proces, hvor der arbejdes videre ud fra ideerne fra første workshop. Det vil derfor være en god idé, at man deltager i den indledende workshop, hvis man ønsker at deltage i de to efterfølgende.

Solrød Kommune


Flere artikler

Dans bringer livsglæden frem på Plejecenter Christians Have

19-04-2018
For et halvt år siden begyndte man at danse på Plejecenter Christians Have

Børnehavebørn i Solrød rejser ind i naturvidenskabens verden

19-04-2018
Børnehavebørn i Solrød vil søge at finde svar

Slyngecafé – En baby er skabt til at blive båret

16-04-2018
Videnscafé på Solrød Bibliotek torsdag d. 3. maj kl. 10

Vejspærring på Hovedgaden ved Tykmosevej mod Havdrup

16-04-2018
I perioden fra medio til ultimo april vil der være spærret for gennemkørsel ved rundkørslen mod Hovedgaden.

Husk at holde hunden i snor på stranden om sommeren

12-04-2018
Hunde skal være i snor fra 1/4-30/9 på stranden

Skolebørn i Solrød fordyber sig og konkurrerer om tid

12-04-2018
Skoleprogrammet foregår på Solrød Bibliotek

Sidste chance for at give din mening til kende

12-04-2018
Kalder, kalder alle borgere i Solrød Kommune! Så er det sidste chance for at besvare borgertilfredshedsundersøgelsen.

Så er det tid til at få hunden i snor på stranden

09-04-2018
Fra 1. april til 30. september skal din hund være i snor på stranden.

Solrød Biogas fortsætter succesen

09-04-2018
2017 har været et rekordår for Solrød Biogas, som nu kan levere el til næsten 65 procent af husstandene i Solrød Kommune.

Voldsomt hærværk ødelægger fodboldbane

05-04-2018
En hærværksmand har kørt med et motorkøretøj på fodboldbanen ved Solrød gl. Skole og har forårsaget skader for op i mod 50.000 kr.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online