Safari LIVE og CLASSIC vender tilbage med stjernespækket line-up i Knuthenborg Safaripark

15. marts 2018

Dansk Folkehjælp kan i dag afsløre programmet for Safari LIVE og Safari CLASSIC, som finder sted den 23. og 24. juni 2018 i Knuthenborg Safaripark. Til Safari LIVE kan man glæde sig til Karl William, Christopher og Shaka Loveless, mens Safari CLASSIC byder på Poul Krebs, Ida Corr og Slesvigske Musikkorps.

Billetsalget starter d. 14. marts kl. 10.00 på TICKETMASTER

I Skt. Hans-weekenden, den 23. og 24. juni 2018, er det igen tid til to festlige og musikalske dage for hele familien på Elefantmarken i Knuthenborg Safaripark. Det sker, når Dansk Folkehjælp i samarbejde med Knuthenborg Safaripark præsenterer Safari LIVE og Safari CLASSIC.

Safari LIVE
Lolland-Falsters store familiekoncert Safari LIVE finder sted lørdag den 23. juni. Her kan man opleve tre populære danske kunstnere fyre den af til en stor musikfest for hele familien i safariparken. I år er det KARL WILLIAMCHRISTOPHER og SHAKA LOVELESS, der står for at spille Elefantmarken op, og man kan godt regne med, at der bliver rig mulighed for at synge med på de tre herrers mange store hits, ligesom det næsten bliver uundgåeligt at få godt gang i dansebenene.


For børn og barnlige sjæle er der ekstra meget at glæde sig til: Den altid sjove og gakkede ONKEL REJE lægger nemlig også vejen forbi Knuthenborg Safaripark denne dag. 

Safari CLASSIC
Søndag den 24. juni vender succesen Safari CLASSIC tilbage til Knuthenborg Safaripark, denne gang med to af dansk musiks helt store stjerner POUL KREBS og IDA CORR. De akkompagneres begge af SLESVIGSKE MUSIKKORPS, der er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde. Dermed er der lagt op til nogle forrygende, musikalske oplevelser denne søndag, som bliver et rent must at deltage i for alle store musikelskere.

En weekend i familiens tegn
Udover de mange fede koncerter byder weekenden i Knuthenborg Safaripark også på mange andre oplevelser. Tag hele familien med og besøg Dinosaurskoven, Tigerskoven, Savannen og de spændende natur- og vandlegepladser, som Knuthenborg Safaripark har at byde på. Parken holder nemlig åbent som normalt op til koncerterne, og man kan købe en samlet billet til både Safariparken og koncerten via Billetnet.dk.

Overskuddet for Safari LIVE og Safari CLASSIC går til Dansk Folkehjælps arbejde for udsatte børn. Dansk Folkehjælp er en non-profit, upolitisk og demokratisk hjælpeorganisation, som giver støtte til udsatte grupper i både Danmark og udlandet. Danske børn i udfordrede familier kan bl.a. få støtte fra Dansk Folkehjælp i form af Fødselsdagshjælp, Julehjælp og Feriehjælp; alt sammen hjælp der er med til at give disse børn nogle af de oplevelser, de ser, at alle kammeraterne får, men som der ellers ikke er råd til i deres egen familie. Du kan læse mere om Dansk Folkehjælps arbejde på www.folkehjaelp.dk

Med venlig hilsen

Dansk Folkehjælp


Flere artikler

Rekordmange danskere deler deres ferieoplevelser på sociale medier

19-07-2018
Fire ud af ti danskere laver opdateringer på sociale medier, når de er på ferie

Cirkus Baldoni præsenterer DANISH DYNAMITE

19-07-2018
Cirkus Baldoni er atter på vej

Fredagstræf med underholdning

19-07-2018
Salen i Jersie Sognehus venter på at blive indtaget af Fredagstræf, fredag den 27. juli kl. 17:00 til 21:00.

Sjov Sommer - Modellervoks med plantefarver - 0.-3. klasse

19-07-2018
I workshoppen her kan du lære at lave din egen modellervoks med plantefarve. Først skal farverne laves af planter og grønsager, og bagefter laves selve modellervoksen. Til sidst bliver der tid til at slippe fantasien løs og bygge og lege med den hjemmelavede modellervoks. Alle deltagere får en opskrift med hjem.

Gokart og motorlære med UngSolrød

19-07-2018
Er du vild med at køre Gokart og ka´ du li´ at have en skiftenøgle i hånden? Så er dette hold lige noget for dig!

Tag rejseguiden med i lommen

19-07-2018
Lån rejsebøger på eReolen og eReolen Global.

Ponyen Baloo bragte grin og glæde frem på Christians Have

16-07-2018
Hvem siger, at heste ikke hører hjemme på et plejecenter? I hvert fald ikke beboerne på Christians Have, som torsdag jublede over et fornemt besøg af ponyen Baloo.

En lille måned til Seebach Jam i Solrød Center

12-07-2018
Seebach Jam kommer og spiller til den næste Festlige Fyraftens Fredag i Solrød Center 10. august.

Filmværkstedet hos UngSolrød

12-07-2018
Har du en god idé til en film? Er du god til at skrive historier? Elsker du at se film, og er interesseret i, hvordan man laver dem? Er du interesseret i hvordan man planlægger, optager og redigerer film? – Så er du landet det rette sted.

Sjov Sommer - FIFA 18 turnering på biblioteket

12-07-2018
Er du den bedste i Solrød til FIFA18? Så tilmeld dig sommerens PS4 Pro turnering på biblioteket.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online