Mere vegansk til erhvervslivet

8. januar 2018

På en workshop fik et ægtepar fra Greve en fornyet tro på, at de er på rette vej i deres bestræbelser på at gøre deres fælles ideologiske livssyn om at være veganere til en delvis levevej. De næste par år vil de afprøve, om de kan få såvel erhvervslivet som private til at tage vegansk mad og levevis til sig ved hjælp af blandt andet foredrag og rådgivning gennem deres virksomhed Veganer.nu.

Kasper og Karina Schramm-Hansen lyttede intenst, da de for nylig deltog på en workshop i ErhvervsCentret med titlen: Spænder du ben for din egen succes? Underviseren Gitte Danry gav dem og de andre deltagere gode råd om at ryste den mentale usikkerhed af sig og få overskud og energi til at skabe resultater som selvstændig. 

- Vi er ofte alt for hårde ved os selv, når vi skal sælge os over for omverdenen. Hvis I tænker jer godt om, kan I helt sikkert finde frem til eksempler på, at jeres negative tanker ikke er sande, lød et af de gode råd fra Gitte Danry.

Kasper og Karina, der etablerede virksomheden Veganer.nu i 2015, er med deres egne ord to helt almindelige danskere fra Greve – og altså også veganere på fuld tid. At leve som veganer betyder for parret, at de helt har fravalgt at spise kød samt mad fremstillet på basis af dyr. De ønsker heller ikke at udnytte dyr til andre formål fx til fremstilling af make-up, tøj, maling og møbler.

 

Vil skabe opmærksomhed omkring veganisme
Kasper arbejder med IT og Karina med ejendomsadministration. Ingen af dem har en formel uddannelse inden for ernæring eller sundhed. Men de følger med i forskningen og medierne og laver deres eget undersøgende arbejde for, hvordan man kan leve sundt, godt og dyrevenligt i Danmark ud fra en vegansk ideologi. Den indsigt er de i fuld sving med at bringe videre til omverdenen og ikke mindst det lokale erhvervsliv. 

- Vi har valgt at deltage i den her workshop, fordi vi gerne vil have inspiration til, hvordan vi ved at arbejde med vores eget mindset kan komme ud over stepperne med at realisere vores mission med at skabe opmærksomhed omkring veganisme, fortalte Karina. 

Ægteparret har gennem et par år opbygget en hjemmeside om vegansk mad og har i dag over 8.900 følgere på Facebook. De har også undervist og holdt foredrag om mad og miljø ud fra et vegansk perspektiv blandt andet hos AOF i Greve Borgerhus. Kasper og Karina har desuden erfaring med at anmelde spisesteder og har hjulpet flere fødevarevirksomheder med at udvikle veganske retter og rådgive om vegansk mad. Blandt andet fortæller de, at de er sparringspartnere for IKEA. De har derudover gjort sig bemærket ved at udvikle en plantebaseret opskrift på vegansk bacon, som er gået verden rundt kendt under det vareregistrerede mærke Lækon. 

- Selvom vi gennem et par år har taget tilløb til at komme i gang med Veganer.nu, kan vi stadig blive i tvivl om vores evner. Men den her workshop i ErhvervsCentret har helt klart givet os en fornyet tro på, at vi kan lykkes ved fx at rådgive erhvervslivet om, hvor nemt det er at lave lækker, indbydende vegansk mad og sætte det på menukortet, fortalte Kasper, der var kødspiser, dengang han for 10 år siden mødte Karina, som på det tidspunkt var vegetar. Kasper sprang ud som vegetar som en del af et nytårsforsæt, og kort efter tog de sammen skridtet om at blive veganere både for deres egen sundhed og for klimaets skyld, men især på grund af dyrenes forhold i landbruget.  

- Det, jeg har fået ud af at deltage i workshoppen, er, at jeg ikke skal lægge hindringer i vejen for mig selv ved fx at bilde mig selv ind, at jeg ikke ved tilstrækkeligt om det, jeg gerne vil sælge, når jeg ringer ud til potentielle kunder, fortalte Kasper og tilføjede: Jeg har fået øjnene op for, at jeg skal forsøge at sætte mig nogle konkrete mål for mig selv om, hvordan jeg arbejder med min fremgangsmåde. Fx når jeg kontakter en café eller restaurant for at drøfte, om de kunne tænke sig at prøve at udvide deres menukort med veganske retter. 

På workshoppen fik parret også mod på at synliggøre deres virksomhed gennem medierne.

- Personligt bryder jeg mig ikke om at stå frem i medierne – heller ikke om, at jeg er veganer. Men det er jo vanvittigt ikke at gøre det, hvis muligheden byder sig, pointerede Kasper.


Kilde: ErhvervsCentret Greve


Flere artikler

Farverig fredag - mal sparedyr

18-01-2018
En fin sparegris kan være rigtig god, når lommepenge og små pengegaver skal spares op indtil de skal bruges på det helt rigtige!

FAUSOL trives i Top-Toys tidligere domicil – og ejeren har et nytårsønske

18-01-2018
Ved årsskiftet er det præcis et år siden, at adm. direktør Kim Faurbjerg for FAUSOL overtog den kæmpe store, ledige bygning på Roskildevej 16 i Tune. Her har Top-Toy og ophavsmanden til Fætter BR tidligere haft domicil. Kims nytårsønske er, at der etableres en base for virksomheder, der har med e-handel og detailhandel at gøre i bygningen, hvor der kan komme synergier mellem virksomhederne. Det fortalte han til Greves erhvervs- og turistchef, der var på besøg for at høre, hvad hun kan gøre for at bidrage til, at ønsket går i opfyldelse.

Nye iværksættere bag NeuroFokus ser optimistisk på fremtiden

18-01-2018
50-årige Tanja Møller Holm og 47-årige Mette Storm Jørgensen har arbejdet sammen som afdelingssygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist med behandling af hjerneskadede inden for psykiatrien siden 2008. For et halvt år siden valgte de to specialister at starte egen virksomhed sammen. Efter nu at have afsluttet en uddannelse som iværksætter, hvor de gennem tre måneder arbejdede målrettet med deres forretningsidé, er Tanja og Mette i dag fulde af optimisme. De har nemlig lige taget hul på deres salg og har efter ganske få henvendelser allerede landet deres første to kunder.

Strandvejstorvet forskønnes for to mio. kr.

15-01-2018
Som en del af helhedsplanen for Solrød Centret skal Strandvejstorvet renoveres med springvand og ny belægning, samtidig bliver de to nuværende cykelstier over torvet til en.

Støv feder, så kom i gang med støvsugeren

15-01-2018
Hvis dit nytårsforsæt er at slanke dig, er det en god idé at få gang i støvekluden og din støvsuger. Det lyder måske ikke super opløftende, men støv i dit hjem gør dig faktisk tykkere, viser ny forskning. Men fortvivl ikke ... Her får du en sjov og anderledes træningsguide, som Electrolux har lavet sammen med FysioDanmark A-Fys i Solrød, der viser dig, hvordan du kan bruge din støvsuger som træningsmakker. Så kan du nærmest støvsuge dit fedt væk og få flere muskler på samme tid, mens du gør rent.

Når ledelse går i blodet

15-01-2018
Bo Christiansen fra Borup og Birgit Ellegaard fra Haslev er i gang med den populære grundlæggende lederuddannelse på Kursuscentret på Køge Handelsskole og begge har fået smag for ledelse og drømmer om at fortsætte op ad uddannelsestrappen med ledelse på akademiniveau.

Rekordmange besøg og større produktion end forventet

15-01-2018
Med en tredobling af bookede rundvisninger, en produktion, der lå over forventningerne og lanceringen af nyt undervisningsmateriale til folkeskolen har 2017 på mange måder været et positivt år for Solrød Biogas. Solrød Biogas kan nu levere el svarende til langt over halvdelen af husstandene i Solrød Kommune.

Greves nye turistbrochure for 2018 er udkommet

15-01-2018
Greves turistbrochure er nu på gaden i en opdateret version med nye sommerbilleder og nyttige informationer om Greve Kommunes seværdigheder og skønne steder. Brochurens formål er at give turister og borgere inspiration til gode oplevelser og ophold i Greve Kommune. Brochuren er på dansk og oversat til engelsk og tysk, da den også henvender sig til udenlandske turister.

Morgen Bryllup i Solrød Svømmehal

12-01-2018
Det hele startede på bane 3

Musikalsk foredrag om Benny Andersen

11-01-2018
Kom til musikalsk foredrag om Benny Andersen i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter, hvor Jeannet Ulrikkeholm fortæller om Bennys forfatterskab og synger nogle af hans sange.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online