Få succes som iværksætter med mottoet ’Be yourself’

13. november 2017

På årets sidste opstartsmøde for nye iværksættere i ErhvervsCentret kan du blive afklaret med, om du skal springe ud som selvstændig. Du får blandt andet input til, hvordan du lavpraktisk forbereder dig på at realisere din iværksætterdrøm, og du får kontakter til andre i samme situation som dig. Du får også Anita Dam Nissums personlige historie om, hvordan hun på halvandet år har skabt en forretning med salg af firmagaver året rundt. Hendes motto er: ´Be yourself no matter what they say´.

Dørene for opstartsmødet åbnes i ErhvervsCentret torsdag den 7. december fra kl. 16.30 til 20.30. Det er gratis at deltage.

 

På mødet vil 44-årige Anita Dam Nissum, der er indehaver af Gaveposen.com, fortælle om, hvordan hun har kæmpet sig vej tilbage til livet som selvstændig efter en trafikulykke og efterfølgende depression. I tre år stod hendes liv stille på grund af sygdom. Hun havde brug for at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet ved at komme på nedsat arbejdstid bare nogle få timer om ugen. Men den mulighed bød sig ikke.

 

Så besluttede hun sig for at blive vikar bl.a. i forskellige danske gavefirmaer og på den måde arbejde sig tilbage til et job på fuld tid. Vikariaterne betød, at Anita fik indblik i, hvordan de kørte deres forretninger og samlede på den måde erfaring og ideer til at starte sit eget med opbakning fra hendes mand. Det valg har ingen af dem fortrudt. For forretningen med salg af firmagaver til virksomheder og private er vækstet med 100 procent siden sidste år.



 

- Det var hårdt, da mit liv gik i stå efter ulykken. Jeg har altid haft travlt og arbejdet, siden jeg var 14 år. Min redning tilbage til livet var at tro på, at jeg kunne bygge en forretning op om mine mange års erfaring inden for salg. Jeg elsker selv at give gaver og se andre få glæde af dem. Selvom det var et sejt træk at blive selvstændig efter ulykken, nyder jeg i dag konsekvenserne af mit valg hver eneste dag. Det er skønt, at min forretning og mit liv igen kører på skinner. Jeg har 17 kasketter på som indehaver og daglig leder af Gaveposen.com, siger Anita Dam Nissum med et smil, der slår gnister i de brune øjne.

 

Anita etablerede Gaveposen.com den 1. marts 2016. I dag har hun fire medarbejdere og indrettet et stort showroom i Karlslundes industrikvarter. Men virksomheden er ved at vokse ud af rammerne, og Anita er på udkig efter større lokaler. Hun håber, at hun om tre til fem år har minimum 18 ansatte på lønningslisten. I dag sælger Gaveposen.com alle former for firmagaver hele året, både til den lille tømrermester og til den administrerende direktør samt gaver til private og medarbejdere.

 

- Jeg kan lide at have en stærk lokal forankring her i Greve, hvor min forretning er blevet synlig. Vi har fået mange nye kunder i lokalområdet, fordi jeg selv bor i Karlslunde med min mand og to børn og gør meget for at netværke lokalt. Jeg har også fået meget ud af at deltage i den lokale erhvervsforenings netværksmøder. Jeg er desuden bevidst om, at jeg som selvstændig ’er på’ med markedsføringen af mit firma 24-7, fortæller Anita.  

 

Gå dine egne veje og drop janteloven – du skal tro på dig selv
Bag sig har Anita en lang karriere som chef, leder og sælger inden for både ejendomsmæglerbranchen detailhandlen og telemarketing. Hun fortryder ikke, at hun blev selvstændig. For hun har altid været god til at sælge og har en god føling med, hvordan hun med markedsføringen af forretningen kan skille sig ud fra konkurrenterne. 

 

- Jeg glæder mig til at kunne inspirere andre og forhåbentlig hjælpe dem tættere på deres mål ved at åbne op for mine personlige erfaringer, siger Anita, der i sin markedsføring er bevidst om at ’gå til venstre, når de andre går til højre’. Noget af det vigtigste for at lykkes som selvstændig er ifølge Anita, at man har sin families opbakning med sig, og at man dropper janteloven og tror på sig selv.

 

Opstartsmødet henvender sig til borgere, der lige har fået en god idé til en ny forretning og alle andre, som måske i længere tid har overvejet at blive iværksætter. Mødet er også for personer, der har registreret sig med et CVR-nummer og fået de første kunder. 

 

Du tilmelder sig herhttps://erhvervscentret.nemtilmeld.dk/71/

Program for opstartsmødet for iværksættere 

På mødet får du konkrete råd og værdifuld inspiration til opstartsfasen samt viden om, hvor der er gratis hjælp at få. Du møder rådgivere med specialistviden inden for jura, skat, moms, økonomi og markedsføring m.m., som vil give dig viden og gode råd til opstartsfasen, forretningsudviklingen og belyse faldgruber i iværksætteriets tidlige faser. Forbered meget gerne nogle spørgsmål til de enkelte rådgivere.

Vi serverer en let forfriskning i forbindelse med mødet. 

 

Program 16.00 Ankomst og registrering 

16.30 Velkommen til nye iværksættere i Greve Kommune og Solrød Kommune 
v/ Dorte Kjærgaard, Erhvervs- og udviklingskonsulent, Greve-Solrød Erhvervsservice

16.40 Kort præsentationsrunde 
Forbered gerne en kort præsentation af din forretningsidé

17.00 Vigtige overvejelser i den tidlige opstartsfase - findes der en checkliste? 
v/ Dorte Kjærgaard, Erhvervs- og udviklingskonsulent, Greve-Solrød Erhvervsservice

17.30 Anita Dam Nissum fortæller sin iværksætterhistorie med etableringen og udvikling af Gaveposen.com hvor salg altid har været Anitas stærke side 
v/ Anita Dam Nissum, Gaveposen.com 

18.15 Pause og forfriskning 

18.30 Iværksættervagten åbner - få svar på dine spørgsmål 

Bogføring, skat og moms når du starter op 


Virksomhedsformer, aftaler og andre juridiske forhold v/ Advokat Jonas Hallum, Advokat, WINadvokater 

Markedsføring af din virksomhed v/ Anita Dam Nissum 

Forretningsmodel, produkt og prissætning v/ Dorte Kjærgaard, Erhvervs- og udviklingskonsulent 

20.30 Tak for i dag

Kilde: Ehverscentret Greve


Flere artikler

Bamsefabrik, rensdyr, juleboder og show

13-12-2018
Lørdag d. 15. december hygger vi ekstra meget om kunderne i Solrød Center!

Digital julehandel skal hjælpe fattige familier til en god jul

13-12-2018
De danske erhvervsdrivende fortsætter med at bakke op om Julehjælp for fattige familier. MobilePay melder sig nu blandt flere andre af landets store virksomheder, som benytter julehandlen til at hjælpe landets fattigste. Den 29. november samlede en lang række danske erhvervspersonligheder over 11,1 mio. kroner ind til landets fattigste på blot én time, og nu melder MobilePay sig også ind i kampen sammen med store virksomheder som Rema 1000, Elgiganten og Sportmaster.

Luciaoptog i Solrød Center

10-12-2018
Børn fra Munkekær SFO går Luciaoptog gennem centergaden og ender ved biblioteket torsdag 13. december.

Hva´ skal vi med kunsten?

10-12-2018
Kunstanmelder ved bl.a. Jyllandsposten Tom Jørgensen fører os ind i hvad han mener hvad kunst kan og bør gøre ved vores hverdag.

Staples er i vækst efter at være flyttet fra Amager til Greve

10-12-2018
Staples, der er verdens største leverandør af kontorartikler, trives med at have dansk salgskontor i ErhvervsCentret i Greve. Beliggenheden, kontorfællesskabet og servicen i det lokale erhvervshus er perfekt. Flytningen fra Bella Center i april 2017 har givet firmaet en besparelse tæt ved 500.000 kr. årligt og sammenlagt en måneds arbejdstid på ikke at holde i kø, vurderer Jens Brøchner Jensen, der er salgsdirektør hos Staples Denmark og chef for 22 medarbejdere. Firmaet er i kraftig vækst, fortæller han på et virksomhedsbesøg.

Andersen & Martini: Vi vil være Danmarks bedste bilforhandler

10-12-2018
Adm. direktør Peter Hansen har i 10 år siddet bag rattet som ejerleder af bilforhandlerforretningen Andersen og Martini. Han bor privat med fru Hansen og hunden i Hellerup og sætter sig hver morgen ind i sin Opel for at køre til Agenavej 15 i Greve, hvor virksomheden har haft hovedsæde siden 2011. Her har han udvidet forretningen med udstilling, salg og service af eksklusive biler som Ferrari og Cadillac og nye hybridbiler og ikke mindst brugte middelklassebiler til familien Danmark. Hans mål er at forretningen skal være Danmarks bedste bilforhandler og overvejer i øjeblikket at bygge ud for at få plads til flere brugte biler på matriklen. Det fortalte han på et virksomhedsbesøg, hvor hunden Argo snusede nysgerrigt til gæsterne og troligt fulgte i sin herres fodspor.

Ny bog gør skærmtid til fælles tid

10-12-2018
Vil du være kreativ på en computer med dit barn?

Så åbner årets juletræssalg i Solrød Centret

06-12-2018
Køb lokalt og støt Solrød FC

Gratis juleværksted og gaveindpakning

06-12-2018
Hver weekend i december åbner Solrød Center for deres gratis juleværksted.

Handl lokalt og vind gavekort!

06-12-2018
Hele december får du skrabelodder for hvert køb over kr. 200,- i Solrød Center.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online