Årets lokale læreplads

13. november 2017

Landets erhvervsskoler har været i gang med at kåre lokale lærepladser inden for de merkantile og de tekniske områder for at sætte fokus på værdien af, at virksomheder tager elever. Forleden kunne Køge Handelsskole overraske XL Byg C.F. Petersen i Køge med, at de i år løb med titlen og æren lokalt.

Hos XL Byg C.F. Petersen i Køge kom hverdagen en smule ud af vater, da uddannelseschef Hans Severinsen og praktikpladskonsulent Michala Duvier fra EUX & EUD Business på Køge Handelsskole aflagde dem en overraskelsesvisit: Anledning var, at XL Byg C.F. Petersen i Køge i år løb med titel som årets lokale læreplads – indstillet af Peter Larsen, som er i lære som handelsassistent med speciale i salg hos XL Byg C.F. Petersen i Køge.  Blomster, diplom og tale gjorde en helt almindelig mandag anderledes. Efter den første glædelige uro havde lagt sig, holdt Hans Severinsen en lille tale til virksomheden, som generelt også er kendt for at en stor indsats for at uddanne unge til arbejdsmarkedet. Hans Severinsen sagde: ”Peter har lavet en superflot indstilling til dommerkomiteen, som i øvrigt har bestået af vores to praktikpladskonsulenter Michala Duvier og Mette Søgaard samt undertegnede. De har stor erfaring med samarbejde med virksomheder omkring elever og er derfor de bedste til at vurdere.  Peter Larsens indstilling vidner i allerhøjeste grad om, at der her hos XL Byg C.F. Petersen er tale om en ganske særlig virksomhed, hvor der er rart at være og hvor der er plads til at udfolde sig, hvis man som elev arbejder seriøst med tingene.


Altid til tiden
”XL Byg C.F. Petersen er et gammelt velrenommeret firma med stolte traditioner, og selvom I ekspanderer, så formår I at være lokale og blande jer i det lokale uddannelsesliv og erhvervsliv. Tømmerhandleren Michael Buhl og direktørerne Jes Gravesen og Frank Bøgelund, er aktive i lokale erhvervsforeninger, og HR chef Thomas Werngreen er særdeles aktiv bl.a. i bestyrelsen for 10. kl. i CAMPUS Køge, samt i det lokale uddannelsesudvalg på Køge Handelsskole. Thomas har i mange år været særdeles imødekommende, professionel, hjælpsom og en rigtig god samarbejdspartner for Køge Handelsskole i mange forskellige sammenhænge. Derfor er det en stor glæde for mig, at udnævne XL BYG, C.F. Petersen i Køge som årets læreplads 2017. Vi har som sagt udvalgt XL Byg på baggrund af Peters indstilling, og årsagen til at han har indstillet jer er følgende. Jeg citerer ordret, baggrunden for at Peter mener, at XL Byg skal være årets læreplads: ’Jeg har følt mig velkommen som elev lige fra dag et. Udover det får man rigtig hurtigt nogle gode arbejdsopgaver på lige fod med andre medarbejdere, som gør, at man lærer en masse nye ting på meget kort tid. Man får en masse ansvar, som man selv skal holde styr på, og det er fedt at få lov til så meget, så hurtigt. Det er i hvert fald et kæmpe plus for mig at gøre tingene selv. Det lærer jeg meget mere af. Og så føler man sig som elev i XL BYG, C.F. Petersen heller ikke glemt.  Der er elevsamtale både før og efter skoleophold, hvor man snakker om forventninger inden opholdet, og hvad man har lavet, og hvor meget man har rykket sig efter opholdet.  Man kommer hurtigt med på kurser, ture osv., så man føler sig hurtigt som en del af det hele. Det betyder, at man bliver motiveret til at komme på arbejde og vise sit værd. Det er fedt. Man får også mange flere muligheder end forventet som man kan bruge efter elevtiden. Det er muligheder både ind for branchen og uden for branchen.’

Jeg har som sagt citeret Peters indstilling ordret, fordi jeg synes han rammer helt plet med sin indstilling. Det er jo lige præcis sådan, at en elevplads skal være. Det er super flot. XL Byg C.F. Petersen viser tillid til sine medarbejdere, behandler dem ligeværdigt og giver spændende opgaver med mulighed for at have indflydelse som ansat. I udviser oprigtig interesse i Peters uddannelse og sørger for, at der er sammenhæng mellem arbejdet i det daglige og skoleopholdene. Endelig sørger I også for løbende kompetenceudvikling og branchekendskab, samt inddragelse i det sociale liv på arbejdspladsen. Jeg håber, også I kan mærke, at dét I har givet Peter, det får I tilbage i en topmotiveret kollega med masser af selvtillid og arbejdsglæde. Det er bare fantastisk og jeg håber I er rigtig stolte af jer selv. Det har I, i hvert fald al mulig grund til. Stor respekt herfra. Så skal vi ikke slutte af med at ønske et stort tillykke til XL Byg i Køge med titlen som ”Årets læreplads 2017,”sagde Hans Severinsen.


Flere artikler

Børnekræmmermarked i Solrød Center

21-06-2018
Vi gentager vores meget populære Børnekræmmermarked i Solrød Center. Så ryd ud i skabene og glæd andre, som vil elske det, du ikke kan bruge mere.

Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk samler byens erhvervsdrivende

21-06-2018
Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk har nu et år på bagen og antallet af medlemmer stiger fortsat.

Solrød Tennis Klub takker XL-Byg i Køge

21-06-2018
Solrød Tennis Klub siger mange tak til XL-Byg for donation af en ny plæneklipper.

UngSolrød former fremtidens unge

21-06-2018
UngSolrød har som en del af et nyt initiativ haft besøg af alle klasselærere og 6. klasses elever i Solrød Kommune til en introdag.

Kan vi stole på Rigspolitiet?

18-06-2018
Grundloven er gentagne gange blevet brudt

Urtetur i Karlstrup Mose

18-06-2018
Tag med på urtetur på jagt efter et udsnit af efterårets spiselige urter. Du vil få inspiration og forslag til simpel men lækker tilberedning af urterne.

Fyraftens Fredag – Waterline

18-06-2018
Solrød Center byder på endnu en festlig Fyraftens Fredag d. 22. juni, hvor bandet Waterline kommer og spiller.

Stadig afbrændingsforbud i Solrød

18-06-2018
Solrød Kommune har bedt os gøre opmærksom på afbrændingsforbuddet, herunder at det ikke er tilladt at bygge bål på stranden mens forbuddet er i kraft.

Hollandske KRANENDONK er i vækst og udvider det danske softwareteam i Greve

18-06-2018
Verdens førende svejserobotfirma KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt. Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

Pas på falske festivals-billetter

14-06-2018
Leder du efter en billet til en af sommerens udsolgte festivaler eksempelvis Roskilde Festival? Så vær opmærksom på, at der bliver solgt falske billetter.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online