Munkekærskolens stolte 0. klasser modtog præmie af borgmesteren

13. november 2017

0. klasserne på Munkekærskolen modtog fredag morgen 1000 kr. og en masse flotte ord fra borgmesteren, fordi de har været dygtige – og lidt heldige – i den lokale trafikkonkurrence.

”Woooow! 1000 kr.!”

 

Sådan lød udbruddet fra alle 0. klasserne på Munkekærskolen, da borgmester Niels Hörup overrakte dem et flot diplom på 1000 kr. i anledning af det trafikforløb, de netop har afsluttet.

 

For siden skolestart har børnene nemlig løst masser af opgaver om trafik og trafiksikkerhed og ved at løse opgaverne korrekt, kunne børnene knække kodeordet ’skolevej’. Dén bedrift sendte dem direkte med i lodtrækningen med andre nye og dygtige trafikanter om 1000 kr. til klassekassen. 



 

Her var den 0. klasserne på Munkekærskolen, der stak af med præmien, og i dag kunne de så endelig høste gevinsten og prale til borgmesteren af deres nye viden om alt fra cykelhjelme, til hvordan man giver tegn til stop.

 

Med pædagogiske evner og borgmesterkæden om halsen underskrev borgmesteren diplomet bogstav for bogstav med hjælp fra alle børnene.

 

Is eller oplevelse?

Hvad præmien skal bruges på, er naturligvis det helt store spørgsmål.

 

Derfor benyttede Niels Hörup også anledningen til at få sig en snak med børnene, som selvfølgelig havde gode bude på, hvordan man bedst muligt kunne bruge den – i deres øjne – store formue. Nogle mente, pengene skulle bruges på en tur, mens andre mente, at man fik den bedste valuta ved at veksle pengene til is. 



 

Uanset hvad præmien skal bruges på, så mente borgmesteren, at det var fuldt fortjent. For selvom vinderen er fundet ved lodtrækning blandt en masse små, dygtige trafikanter, så har alle været med til at løse den overordnede opgave, og borgmesteren så frem til at møde de nye trafikanter rundt omkring på stierne i Solrød Kommune.


Flere artikler

Børnekræmmermarked i Solrød Center

21-06-2018
Vi gentager vores meget populære Børnekræmmermarked i Solrød Center. Så ryd ud i skabene og glæd andre, som vil elske det, du ikke kan bruge mere.

Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk samler byens erhvervsdrivende

21-06-2018
Havdrup Fodbold Erhvervsnetværk har nu et år på bagen og antallet af medlemmer stiger fortsat.

Solrød Tennis Klub takker XL-Byg i Køge

21-06-2018
Solrød Tennis Klub siger mange tak til XL-Byg for donation af en ny plæneklipper.

UngSolrød former fremtidens unge

21-06-2018
UngSolrød har som en del af et nyt initiativ haft besøg af alle klasselærere og 6. klasses elever i Solrød Kommune til en introdag.

Kan vi stole på Rigspolitiet?

18-06-2018
Grundloven er gentagne gange blevet brudt

Urtetur i Karlstrup Mose

18-06-2018
Tag med på urtetur på jagt efter et udsnit af efterårets spiselige urter. Du vil få inspiration og forslag til simpel men lækker tilberedning af urterne.

Fyraftens Fredag – Waterline

18-06-2018
Solrød Center byder på endnu en festlig Fyraftens Fredag d. 22. juni, hvor bandet Waterline kommer og spiller.

Stadig afbrændingsforbud i Solrød

18-06-2018
Solrød Kommune har bedt os gøre opmærksom på afbrændingsforbuddet, herunder at det ikke er tilladt at bygge bål på stranden mens forbuddet er i kraft.

Hollandske KRANENDONK er i vækst og udvider det danske softwareteam i Greve

18-06-2018
Verdens førende svejserobotfirma KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt. Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

Pas på falske festivals-billetter

14-06-2018
Leder du efter en billet til en af sommerens udsolgte festivaler eksempelvis Roskilde Festival? Så vær opmærksom på, at der bliver solgt falske billetter.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online