Få tips til at ansætte den helt rigtige medarbejder på gratis workshop

9. november 2017

Som selvstændig kan det være en stor udfordring at ansætte den første eller anden og måske tredje medarbejder med den helt rigtige profil. Det tager tid og kan koste mange penge at finde den helt rigtige, og en fejlrekruttering kan koste dyrt. Men nu er der hjælp at hente på en gratis workshop om rekruttering i ErhvervsCentret. Målgruppen er iværksættere og mindre virksomhedsejere.

ErhvervsCentret åbner dørene for workshoppen ’Få succes med at finde de rigtige medarbejdere’ tirsdag den 14. november fra kl. 9.00-11.00 på Korskildelund 6, 2670 Greve. På denne workshop bliver deltagerne introduceret til, hvordan de bedst sikrer sig, at de får rekrutteret de rigtige medarbejdere, fastholder dem efterfølgende samt får alt på plads efter ansættelsen så som udbetaling af løn og atp mv. 

- Vores erfaring er, at iværksættere og virksomheder ofte har en tendens til at ansætte medarbejdere, som ligner dem selv i stedet for at have fokus på de faglige og personlige kompetencer, der er vigtige for virksomheden. Vi hører også fra mange nystartede, at det kan virke næsten uoverskueligt at ansætte den første medarbejder, fordi der følger en lang række forpligtelser med. Derfor tilbyder vi nu denne gratis workshop med en meget kompetent og erfaren rådgiver inden for rekruttering, HR og forretningsmæssig ledelse, siger Dorte Kjærgaard, der har taget initiativ til arrangementet og til daglig er ansvarlig for at vejlede iværksættere og virksomheder i Greve Kommune og Solrød Kommune.  

På workshoppen bliver deltagerne introduceret til at få de vigtige ord frem i et jobopslag og redskaber til efterfølgende at afprøve, om den jobsøgende virkelig har de kvalifikationer, som vedkommende giver udtryk for. 

- Hvis man sidder med en konkret udfordring i forhold til en rekruttering, er man også velkommen til at komme og få sparring på workshoppen, lover Dorte.




Få succes med rekruttering af en garvet HR manager
På workshoppen vil 56-årige Peter Topp Engelsted Jonasen, direktør og indehaver af HR Topp ApS, dele ud af sin viden og erfaring med rekruttering.
Peter har 37 års erhvervserfaring bl.a. med HR, kommunikation og virksomheders samfundsansvar. Han er en erfaren topleder for både teams og ledere, internationalt og nationalt i selskaber på tværs af mange brancher fra Ista Clorius til NCC, og fra Hotelservice til International handel med træ og produktion.   

- Jeg vil inspirere deltagerne til at komme godt gennem et rekrutteringsforløb ved at give dem værktøjer til at definere, hvilke medarbejdere, de skal ansætte og give gode råd om, hvordan de kan forsøge at sikre, at de nye medarbejdere falder godt til i virksomheden, fortæller Peter Topp Engelsted Jonasen, der selv blev selvstændig med Grevefirmaet HR Topp ApS den 1. juli 2017.

I dag bruger Peter sin viden og erfaring til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med rekruttering og andre HR relaterede opgaver. Peter har stor erfaring med at rekruttere. Det er blevet til 600-700 rekrutteringer i løbet af karrieren, og kun få er stoppet efter kort tid. 

- Alle ved, at det er dyrt at fejle i rekrutteringssituationer. Virksomheden bruger mange ressourcer på at ansætte og senere oplære. Hele det arbejde er spildt, hvis medarbejderen ikke hurtigt falder til i virksomheden, siger Peter og fortsætter: Det er afgørende, at virksomheden fra start gør sig klart, hvad deres forventninger er til en fremtidig medarbejder. Det er også vigtigt, at både virksomheden og den kommende medarbejder i ansættelsessamtalen opnår en gensidig forståelse af, hvad konkrete ord i jobannoncen betyder. Eksempelvis når der tales om robusthed, fleksibilitet eller arbejdsglæde.

Peters råd til iværksættere og mindre virksomheder er, at ejeren forud for en rekruttering skal gøre sig klart, hvilke opgaver de ikke selv længere ønsker at løse og hvilke, de ikke længere vil kontrollere. Er det fx opgaver, der skal ligge hos en ny sælger, bogholder, grafiker eller en helt fjerde funktion? 

Du tilmelder dig via ErhvervsCentrets hjemmeside: https://erhvervscentret.nemtilmeld.dk/77/

Kilde: Erhvervscentret Greve


Flere artikler

FIFA turnering for 11-14 årige

19-02-2018
Vi skal også i år have kåret vinderen af bibliotekets traditionsrige turnering i FIFA 18 på PS4 pro, for de 11-14 årige.

Voksenkræmmermarked i Solrød Center

15-02-2018
Solrød Center har altid haft stor succes med sit børnekræmmermarked, så nu forsøger vi, om ikke vi kan skabe en lignende succes med et voksenkræmmermarked.

Solrød Gymnasiums spanskelever er gået videre til landsfinalen i Sprogolympiaden "ilcompetition"

15-02-2018
Der har i alt på landsplan deltaget 3000 elever i engelsk, spansk, fransk og tysk. På Solrød Gymnasium deltog alle spanskelever i henholdsvis "gymnasie- og modersmålskategorien".

Fitness med UngSolrød

15-02-2018
Kom i form i et professionelt motionscenter og få et træningsprogram tilpasset netop din krop!

Bøger om stærke piger

15-02-2018
I litteraturen så vel som i virkeligheden findes der heldigvis mange piger, der er modige, stærke og tager ansvar for at redde dem selv.

Tidlig integrationsindsats med bred tilgang batter

15-02-2018
Gennem et år har Køge Kommunes store integrationsprojekt Klar til Fremtiden kørt i samarbejde med CDI, Køge Handelsskole og EUC Sjælland. Torsdag den 8. februar besøgte borgmester Marie Stærke CAMPUS Køge for at se indsatsen med egne øjne.

Din tarm – Din sundhed

15-02-2018
Coach og virksomhedskonsulent Heidi Schønberg vil med udgangspunkt i den tyske mediciner Giulia Enders internationale bestseller "Tarme med charme" fortælle om en sund tarmfloras betydning for vores helbred, mandag d. 5. marts kl.19 på Solrød Bibliotek.

Udstilling på Solrød Bibliotek

12-02-2018
Sjov udstilling fra Fri-Hobby, som startede med temaet garn, men med flere andre sjove ting.

Kropumulig banko på Solrød Bibliotek

12-02-2018
Har du helt styr på alle kroppens organer, muskler, knogler og kropsdele

Dario trak fuldt hus

12-02-2018
Dario Campeotto leverede et brag af en optræden


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online