Dominus: Vi har travlt og mangler kloge hænder

6. november 2017

En af Danmarks førende leverandører af intelligente automatiksystemer til styring af indeklimaet i bygninger har travlt og søger dygtige medarbejdere. Firmaets store udfordring er mangel på kvalificeret arbejdskraft, især elektrikere, maskinfolk og automatikprogrammører. Det erfarede Greves borgmester, kommunaldirektør og erhvervs- og turistchef, da de var på virksomhedsbesøg en efterårsdag.

Men nu har Dominus taget sagen i egen hånd for at skaffe folk til håndens arbejde. Firmaet har besluttet at lærlinge indenfor bygningsautomatik skal udgøre op til 20 procent af teknikerstaben. Når læretiden er slut, ansættes de fleste i firmaet. 

- Vi kan ikke skaffe de folk, vi har brug for. Derfor har vi valgt at satse på at tiltrække lærlinge. Vi tror og håber, at de får en god tilknytning til firmaet og bliver her i mange år, når deres læretid er slut. Derfor har vi indgået et samarbejde med lærlingeskolerne. Vi vil endnu mere ud på de tekniske skoler for at få kontakt med de unge mennesker – det er ren headhuntning, fortalte forretningsudvikler Lars Nielsen fra Dominus. Sammen med kollegaen Jonas Skelmose, der er servicechef i Dominus, tog han imod gæsterne fra kommunen og bød på kaffe i mødelokalet.   




Hvorfor vinder studenterhuen over svendebrevet? 

Gæsterne drøftede med Lars og Jonas, hvordan det kan være, at der er mangel på kloge hænder. Et af buddene var, at studenterhuen vinder over svendebrevet. Der er mere prestige i at en studentereksamen end at tage en håndværksuddannelse. Et andet bud var, at de unge i folkeskolen ikke bliver vejledt godt og grundigt nok til at se mulighederne i at tage en håndværkeruddannelse. For der er mange muligheder – fx en videre karriere som ingeniør, byggekonstruktør, byggeleder og installatør, vurderer Lars fra Dominus. Han ærgrer sig over, at færre unge vil være håndværker: - De unge mænd søger ofte ind på gymnasiet, selvom de er mere egnede til en håndværksuddannelse. Det er en kæmpe fejl.  

Borgmester Pernille Beckmann, kommunaldirektør Claus Thykjær og erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed fik også en præsentation af Dominus historie og forretningsområder. De fik fortalt, at Dominus oprindelig er et lille familiefirma, der lige har haft 20 års jubilæum. Firmaet blev stiftet i Herning af Jens Juul, der gennem årene har sat fokus på at skabe en stærk kultur i firmaet ud fra værdierne: Omtanke, omhu og omsorg. For halvandet år siden blev virksomheden opkøbt af et svensk investeringsfirma, der gjorde det muligt, at medarbejderne kunne investere i deres arbejdsplads.




Lars og Jonas brugte i præsentationen en masse tekniske fagudtryk som fx hovedveksler, indblæsning, fremløb, pumper, følere og controllere, da firmaets speciale er at levere automatik inden for bl.a. køl, lys, ventilation og varme til sikring af et bedre indeklima og energibesparelser fx på hospitaler og kontorer samt i butikscentre, parkeringskældre, skoler, institutioner og forsvaret. Lars rundede præsentationen af med at slå fast, at Dominus trives i Greve: 

- Vi nyder, at det er nemt og hurtigt at komme hertil for vores medarbejdere, der bor spredt rundt omkring på Sjælland. Vi er i vækst, og den eneste stopklods for fortsat vækst er, at det er svært for os at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.  

For tre år siden beskæftigede Dominus 75 medarbejdere. I dag er tallet på 130 ansatte. De er fordelt på ni forskellige adresser i landet. En af dem er Drejergangen 1C i Karlslundes industrikvarter. Her har 30 medarbejdere deres daglige gang. Afdelingen har ligger her siden 2005.




Kilde: Erhvervscentret Greve


Flere artikler

Kan vi stole på Rigspolitiet?

18-06-2018
Grundloven er gentagne gange blevet brudt

Urtetur i Karlstrup Mose

18-06-2018
Tag med på urtetur på jagt efter et udsnit af efterårets spiselige urter. Du vil få inspiration og forslag til simpel men lækker tilberedning af urterne.

Fyraftens Fredag – Waterline

18-06-2018
Solrød Center byder på endnu en festlig Fyraftens Fredag d. 22. juni, hvor bandet Waterline kommer og spiller.

Stadig afbrændingsforbud i Solrød

18-06-2018
Solrød Kommune har bedt os gøre opmærksom på afbrændingsforbuddet, herunder at det ikke er tilladt at bygge bål på stranden mens forbuddet er i kraft.

Hollandske KRANENDONK er i vækst og udvider det danske softwareteam i Greve

18-06-2018
Verdens førende svejserobotfirma KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt. Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

Pas på falske festivals-billetter

14-06-2018
Leder du efter en billet til en af sommerens udsolgte festivaler eksempelvis Roskilde Festival? Så vær opmærksom på, at der bliver solgt falske billetter.

Dimission for studenterne

14-06-2018
Den 29. juni holdes den samlede dimission for alle afgangshold på STX og HF. Det sker kl. 10-12 i Solrød Idrætscenter, hvorefter eleverne samler sig glade og stolte ved rådhuset og springvandet.

FIFA 18 turnering for 1.-3. klasser

14-06-2018
Er du den bedste til FIFA18? Går du i 1.- 3. klasse, så tilmeld dig sommerens PS4 Pro turnering på biblioteket.

App til biblioteket

14-06-2018
Solrød Bibliotek har fået en app med et brugervenligt design. Med dén på mobilen eller tabletten har du altid dit bibliotek lige ved hånden.

Lederrollen er universel

11-06-2018
Hvad virker ens på store byggeprojekter og i tandlægeklinikken? Ledelse er umiddelbart svaret. Kristina Jensen-Mattebjerg og Michael Friis Grome, som henholdsvis er klinikassistentchef på tandklinikken Schiffs i Slagelse og elektriker og formand i Kemp & Lauritzen i Albertslund, går begge på den grundlæggende lederuddannelse på Kursuscentret KHS.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online