K og R: Solrød Musikskole har brug for et løft

7. september 2017

Musikskolen på den politiske dagsorden

 
Den lokale kommunale musikskole i Solrød har over de senere år oplevet et faldende medlemstal, og det får nu to partier til at sætte musikskolen på den politiske dagsorden op til de kommende budgetforhandlinger i Solrød Kommune.
 
”Vi kan konstatere, at aktiviteten på musikskolen desværre er nedadgående, og det er vi ærgerlige over. Vi vil derfor tage ønsket om et øget fokus med til budgetforhandlingerne, og så vil vi prøve at skaffe flertal for at afsætte nogle midler, så kommunens tre folkeskoler får mulighed for at indgå i tættere samarbejde med musikskolen, hvilket forhåbentligt kan generere lidt ekstra motivation for de potentielle elever,” udtaler de to byrådsmedlemmer Morten Scheelsbeck (Konservative) og Bo Nygaard Larsen (Radikale) i en fælles udtalelse.

 
 
Musik er også dannelse
I Solrød Kommune arbejdes der i øjeblikket på en såkaldt dannelsesstrategi på skoleområdet, så byens elever får et øget fokus på og kendskab til dannelse, og fra konservativ og radikal side henviser man til, at musik også bør regnes med i dannelsen af kommunens unge:
 
”Musik er også dannelse og har været det i århundreder. Musik er med til at forme os som mennesker, og det giver os et indblik i forskellige grene af historien, som man ikke nødvendigvis ellers kommer i berøring med,” understreger Bo Nygaard Larsen (R). Morten Scheelsbeck (K) supplerer:
 
”Vi ser det som en oplagt opgave for fællesskabet at sikre, at der er sunde og berigende aktiviteter for alle slags unge – også for dem, der måske ikke spiller fodbold eller badminton – og her kan musikundervisning bidrage til både en indholdsrig fritid og til videreførelsen af vores fælles dannelse. Derfor arbejder vi videre med dette.”
 
Forhandlingerne om næste års budget for Solrød Kommune går i gang her i september og kører over den næste måneds tid.



Flere artikler

Region Sjælland dør af hjertestop

20-11-2017
De seneste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at Region Sjælland er bundskraber når det gælder overlevelse af et hjertestop i forhold til de andre regioner; kun 6 procent af patienter i Region Sjælland med hjertestop overlever, mens tallet for de øvrige regioner er 12–14%.

Borgmester Niels Hørup nr. 5 i Danmark

16-11-2017
Især forældre til skolebørn er meget tilfredse med Niels Hørup

Per Hauge svarer Jens Fiskbæk

16-11-2017
Jeg skal ikke kunne sige om Jens Fiskbæk pludselige opstået viden om Kommunens budgetter kommer fra? Jeg kan blot konstatere, at det ikke kan være fra deltagelse i byrådsmøderne, hvilket hans valgløfter m.m. også tyder meget på.

Liberal Alliance er andet en lavere grundskyld

16-11-2017
avere skat, herunder grundskyld er en af vores mærkesager. Men jeg har kæmpet for meget mere end dette i de sidste 4 år.

Svar til Michael Hermarijs

16-11-2017
Det er jeg meget ked af, at høre Michael. Jeg skal ikke kunne sige, hvor du har din viden fra, men det du skriver har jeg meget svært ved at genkende.

Solrød ER en succeshistorie

16-11-2017
Sociale, som trykte medier flyder over med kandidater, som mener den er helt gal i Solrød og de er personlig garant for, at det bliver bedre, hvis de bliver valgt ind. Det er vel ikke overraskende, men jeg er på ingen måde enig med dem.

Har Hörup og co. mistet pusten?

16-11-2017
Når en borgmester og et parti har haft den politiske ledelse gennem mange år, så sker det ofte, at man begynder at lide af metaltræthed. Man træder ind i en rolle, hvor man har det svært med visioner og fornyelse. Man bliver reaktiv og forsvarende i forhold til det, der er sket. Det er almindeligt, men det er farligt for udviklingen.

Mere kapacitet i Solrøds idrætsfaciliteter

16-11-2017
I Solrød kommune har vi mange foreninger, med masser af aktive – faktisk så mange, at der nogle steder er "flaskehalse" i eller potentiale til udvikling og forbedring af faciliteterne, for at fremme foreningernes tilbud.

Svar til Per Hauge

15-11-2017
Af Brian Mørch, Byråds kandidat, Dansk Folkeparti

Den ustabile kerne.

14-11-2017
Byrådet listede afgift på vask af sengelinned igennem på oktobermøde under vildledende overskrift.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online