Vellidt Solrød borger udnævnt til ambassadør

12. februar 2015

Kenneth Højlund Jensen blev hyldet for altid at udvise gejst, glæde og vinderindstilling (VIWA®)


Mandag den 9. februar modtog Kenneth Højlund Jensen VIWA® ambassadørprisen. Prisen blev overrakt på havnekontoret i Køge Marina. Kenneth er havnemester for Køge Marina og blev fanget i frokostpausen sammen med det øvrige personale. Han var overrasket, men også meget glad og stolt over at have modtaget prisen. Det var Linda Nielsen, som selv er VIWA® ambassadør, der overrakte prisen til Kenneth.

Kenneth Højlund er i sin fritid involveret i Solrød Strand Badmintonklub som ungdomsformand.

Billede

Hjertelig og initiativrig
Sportschef Preben Nørgaard i Solrød Strand Badmintonklub udtaler om den nye VIWA® ambassadør: "Kenneth er et meget socialt menneske. Han sørger altid for, at alle omkring sig har det godt og han er meget hjertelig og rummelig på det menneskelige plan. Han er initiativrig, god til at tænke alternative tanker, god til at se nye vinkler på tingene og har stort mod på nye projekter.

Det glæder mig meget, at Kenneth har fået prisen som VIWA® ambassadør – det er fuldt fortjent", slutter Preben Nørgaard.

Gejst - glæde - vinderindstilling
Kenneth og Linda kender hinanden gennem badminton i Køge. Lindas indstilling af Kenneth til prisen lyder:

Kenneth, tak fordi du er, den du er!
Du udviser en helt særlig glæde ved livet, er god til at leve i nuet og er fuld af gode idéer. Du har en tro på, at alt kan lade sig gøre, og du går altid foran med god gejst. Du tænker "ud af boksen" og inspirerer og motiverer andre.

Du er en ildsjæl ud over det sædvanlige. Du træder altid til, når der er brug for en hjælpende hånd, hvad enten det er praktiske opgaver eller på det organisatoriske plan.

Du udviser vinderindstilling i en særlig grad, for dét at vinde er for dig også at se andre blive til vindere. Du sætter også samarbejde, personlige relationer og gode oplevelser meget højt på din dagsorden. Og så er du god til at sige tak.

Tak for, at jeg har lært dig at kende – du inspirerer mig.

Næste ambassadør
Med prisen følger retten til at udnævne en ny ambassadør indenfor den næste måned. VIWA (VIWA = Vinder Indstilling Winning Attitude) Ambassadør prisen er stiftet for at sætte fokus på, hvor mange fantastiske mennesker der er i denne verden. Ofte er vi ikke gode til at få sagt tak. Det har Kenneth muligheden for nu. "Det er helt sikkert et dejligt skulderklap at få. Jeg har allerede nogle potentielle VIWA® ambassadører i kikkerten, så det bliver en spændende opgave at skulle udnævne en ny ambassadør", udtaler Kenneth, (Se foto af Kenneth med pris)

For yderligere oplysninger - kontakt
Bjarne Nielsen - VIWA® Coaching – www.viwa.dk
tlf. 4089 1230 - bn@viwa.dk


Flere artikler

Bamsefabrik, rensdyr, juleboder og show

13-12-2018
Lørdag d. 15. december hygger vi ekstra meget om kunderne i Solrød Center!

Digital julehandel skal hjælpe fattige familier til en god jul

13-12-2018
De danske erhvervsdrivende fortsætter med at bakke op om Julehjælp for fattige familier. MobilePay melder sig nu blandt flere andre af landets store virksomheder, som benytter julehandlen til at hjælpe landets fattigste. Den 29. november samlede en lang række danske erhvervspersonligheder over 11,1 mio. kroner ind til landets fattigste på blot én time, og nu melder MobilePay sig også ind i kampen sammen med store virksomheder som Rema 1000, Elgiganten og Sportmaster.

Luciaoptog i Solrød Center

10-12-2018
Børn fra Munkekær SFO går Luciaoptog gennem centergaden og ender ved biblioteket torsdag 13. december.

Hva´ skal vi med kunsten?

10-12-2018
Kunstanmelder ved bl.a. Jyllandsposten Tom Jørgensen fører os ind i hvad han mener hvad kunst kan og bør gøre ved vores hverdag.

Staples er i vækst efter at være flyttet fra Amager til Greve

10-12-2018
Staples, der er verdens største leverandør af kontorartikler, trives med at have dansk salgskontor i ErhvervsCentret i Greve. Beliggenheden, kontorfællesskabet og servicen i det lokale erhvervshus er perfekt. Flytningen fra Bella Center i april 2017 har givet firmaet en besparelse tæt ved 500.000 kr. årligt og sammenlagt en måneds arbejdstid på ikke at holde i kø, vurderer Jens Brøchner Jensen, der er salgsdirektør hos Staples Denmark og chef for 22 medarbejdere. Firmaet er i kraftig vækst, fortæller han på et virksomhedsbesøg.

Andersen & Martini: Vi vil være Danmarks bedste bilforhandler

10-12-2018
Adm. direktør Peter Hansen har i 10 år siddet bag rattet som ejerleder af bilforhandlerforretningen Andersen og Martini. Han bor privat med fru Hansen og hunden i Hellerup og sætter sig hver morgen ind i sin Opel for at køre til Agenavej 15 i Greve, hvor virksomheden har haft hovedsæde siden 2011. Her har han udvidet forretningen med udstilling, salg og service af eksklusive biler som Ferrari og Cadillac og nye hybridbiler og ikke mindst brugte middelklassebiler til familien Danmark. Hans mål er at forretningen skal være Danmarks bedste bilforhandler og overvejer i øjeblikket at bygge ud for at få plads til flere brugte biler på matriklen. Det fortalte han på et virksomhedsbesøg, hvor hunden Argo snusede nysgerrigt til gæsterne og troligt fulgte i sin herres fodspor.

Ny bog gør skærmtid til fælles tid

10-12-2018
Vil du være kreativ på en computer med dit barn?

Så åbner årets juletræssalg i Solrød Centret

06-12-2018
Køb lokalt og støt Solrød FC

Gratis juleværksted og gaveindpakning

06-12-2018
Hver weekend i december åbner Solrød Center for deres gratis juleværksted.

Handl lokalt og vind gavekort!

06-12-2018
Hele december får du skrabelodder for hvert køb over kr. 200,- i Solrød Center.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online